Pas på: Forringet pointoptjening på SAS Upgrade

Business Class kabinen før boarding. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

En af de måder det har været interessant at bruge sin EuroBonus-point på er ved at opgradere en SAS flybillet til en bedre kabineklasse – specielt på langruter. Ikke mindst fordi man hidtil har kunnet optjene yderligere statuspoint. Men nu forringer SAS deres Upgrade-produkt ganske betragteligt.

Hvis du fremover vil bruge dine EuroBonus-point til at opgradere din SAS flybillet til en bedre kabineklasse, så vær opmærksom på, at du ikke længere optjener nye basispoint for den nye og opgraderede flybillet. Dermed har SAS forringet dette Upgrade produkt ganske betragteligt.

Specielt fordi det længe har været meget svært – grænsende til det umulige – at finde bonusrejser med SAS på Business Class – så har opgraderinger været en fornuftig måde at bruge sine bonuspoint på. Og hvis man vil have bedst mulig værdi for sine EuroBonus point, så er det uden tvivl på Business Class billetter eller Upgrade til Plus eller Business de skal bruges.

At bruge bonuspoint til at opgradere en flybillet betalt for penge har været en fornuftig måde at bruge dem på. Ikke mindst fordi man hidtil har optjent nye basispoint ud fra den nye billetklasse og dermed har haft kortere vej til at forny sin status i EuroBonus.

Men det er altså slut fra 1. februar 2022.

Efter denne dato, så er det kun billetter, som er opgraderes med cash, som optjener flere basispoint.

SAS er dog ganske uklare i formuleringen af vilkårene, så det efterlader en del forvirring omkring hvad der reelt gælder.

F.eks. skriver de:

“If you have places your bid with money, you will earn a fixed number of EuroBonus-points”

Vi må alts¨å – på trods af at SAS ikke skriver det direkte – gå ud fra at man optjener point i forhold til den nye bookingklasse, som man har gjort hidtil. Men med den noget svævende formulering, så skrives der faktisk ikke direkte hvordan bonusoptjeningen regnes ud. Det er det “fixed number” afhængig af rute eller er det bare et fast pointantal for alle opgraderede billetter?

Ligeledes er forvirringen ikke mindre når det gælder opgraderinger lavet for bonuspoint:

“If you have placed your bid with EuroBonus point, you will not earn EuroBonus points if your upgrade is successful”

Her skriver SAS faktisk at man overhovedet ikke vil optjene nogen bonuspoint, hvis man opgraderer for point. Skal man holde sig præcist til hvad de skriver, så kan det læses som om man ikke engang optjener point for den oprindelige bookingklasse, hvilket umiddelbart ikke giver mening. Vi vil umiddelbart – på trods af SAS meget forvirrende beskrivelse – tro at man optjener ud fra oprindelige bookingklasse. Men nu har rakt ud til SAS for at få dette afklaret.

Forvirret? Det kan vi godt forstå.

Men umiddelbart er konklusionen at det fra idag er blevet langt mindre interessant at benytte sine EuroBonus-point til at opgradere sine flybilletter hos SAS.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here