I dag letter Singapore Airlines med den eksklusive First Class fra København

Singapore Girl. Foto: Flemming Poulsen

I dag letter Singapore Airlines med et helt nyt fly og flere klasser ombord på deres populære rute fra København til Singapore. FinalCall.travel er tilstede i Københavns Lufthavn og kan her vise dig hvordan flyet ser ud og flere detaljer om de enkelte klasser ombord.

Den store nyhed ved ændringen af flytypen, til en Boeing 777-300ER, er at der nu bliver First Class tilgængeligt fra Københavns Lufthavn. Mens alle andre flyselskaber tilbyder Business Class som deres bedste klasse fra København, så kan Singapore Airlines fra i dag også tilbyde fire sæder på den eksklusive First Class.

Første gang der tilbydes First Class fra København

For First Class passagererne venter der en syv retters menu serveret på eksklusivt porcelæn akkompagneret af bl.a. champagne fra Dom Perignon. Disse First Class sæder er de bredeste i branchen og giver uovertruffen komfort – uanset om du vil sove eller nyde de lækre gourmetoplevelser ombord.

Ved check-in blev passagererne tilbudt Singapore Sling is

I det lidt mere overkommelige prisleje, så introducerer Singapore Airlines også – for første gang – deres Premium Economy ombord på dette fly. Her er der tale om en mellemting mellem Økonomiklasse og Business Class. Du får et bredere sæde, opgraderet mad/drikke, mere bagage m.v.

Totalt har det nye fly færre sæder end dets forgænger, men der er til gengæld rigtig god plads på alle klasser.

Singapore Airlines salgschef i Danmark, Allan Hoffery siger:

– Vi er stolte af at kunne tilbyde hele fire klasser ombord på vores direkte afgang og meget populære rute til Singapore. Flyet har kun 264 sæder – eller omkring 25% færre end normalt på denne flytype. Det lave sædeantal giver rigtig god komfort på alle klasser ombord – også hvis du vælger at flyve på økonomiklasse. 

Ruten til Singapore er også populær som videre forbindelse til f.eks. Bali, Vietnam, Australien eller New Zeeland, men via Singapore Airlines samarbejdspartnere er der adgang til et stort antal spændende destinationer i Asien.

I år er det ligeledes 40 år siden Singapore Airlines startede ruten mellem Singapore og København.

Indsættelsen af det nye fly blev fejret med manér i Københavns Lufthavn i dag og passagererne kan se frem til en yderst behagelig rejse til Singapore fremover.

FinalCall.travel er med på den første afgang med den nye flytype og vi vil indenfor kort tid udgive en reportage om servicen og produktet ombord.

I gaten blev tilbudt morgenmad og drikkevarer
Første afgang med Boeing 777-300ER med Singapore Airlines.

I år er det 40 år siden Singapore Airlines startede med at flyve til København.

Her ser du flyet indvendigt:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here