Mad er den nye feriesouvenir

Engang var souvenirs noget med dekorerede platter, nøgleringe og flamingodansende dukker. Den tid er stort set forbi – nu henter danskerne madvarer med hjem fra udlandsrejsen.

Olivenolie, lokale vine og krydderier er blevet nutidens souvenir, pakket ned i kufferten og siden brugt i hjemmet. Det afslører Spies’ rejsepanel, hvor 11.155 danskere er blevet spurgt om deres ferievaner.

Danskernes store interesse for kogebøger og de mange madprogrammer på tv tages med på ferien.

– Men man skal lige tjekke reglerne for at hjemtage madvarer fra udlandet. Specielt fra Det Fjerne Østen findes der en række restriktioner. Af hensyn til flysikkerheden er det ikke tilladt at pakke mere end to liter olivenolie i bagage. Husk at pakke både mad- og drikkevarer forsvarligt ind, så feriekufferten ikke bliver spoleret, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Top 10 over feriefolkets madsouvenirer ser således ud (mulighed for tre svar):

1. Krydderier (39,7 pct.)
2. Olivenolie fra området (35 pct.)
3. Lokale vine (22,7 pct.)
4. Nødder (pinjekerner, valnødder, pistacienødder) (20,1 pct.)
5. Lokal spiritus (15,4 pct.)
6. Oste (Manchego, halloumi, parmesan) (14,9 pct.)
7. Oliven (12,2 pct.)
8. Forskellige skinker (pata negra, Parma) (8,6 pct.)
9. Likører fra lokalområderne (8,2 pct.)
10. Kager og lokalt bagværk (7,1 pct.)

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here