Lufthansa køber store dele af AirBerlin

Foto: Brian fra Toronto Canada. Wikimedia - Creative Commons.

Der har længe gået rygter om at ærkekonkurrenten Lufthansa ville købe hele eller dele af det konkursramte AirBerlin. Nu skrives der på flere nyhedskanaler at en aftale vil blive undertegnet i eftermiddag.

I alt 81 fly køber Lufthansa af konkursboet i AirBerlin. Samtidig flytter 3.000 af de i alt 8.000 ansatte i det konkursramte selskab med over til Lufthansa. Det bekræfter Lufthansa-chef, Carsten Spoor, til nyhedsbureuet AFP.

AirBerlin erklærede sig konkurs i august måned og har siden da udelukkende fløjet på den tyske regerings nåde idet det var dem, som stillede en garanti på 150 mio. euro, der kunne sikre at flyene blev holdt i luften.

Flere af selskabets langruter er allerede stoppet og de sidste stopper d. 15. oktober 2017.

Tidligere på ugen meldte AirBerlin så ud at de helt ville stoppe alle operationer fra d. 28. oktober 2017.

Med Lufthansa, som køber en stor del af AirBerlin er spørgmålet så nu hvad der sker med den sidste del af selskabet. EasyJet har tidligere udvist interesse for dele af selskabet.

Ifølge DW.de, så forventes det at Lufthansa køber Niki, regionalselskabet LG Walter samt op til halvdelen af AirBerlins Airbus A320-flåde.

AirBerlin har p.t. 144 fly i flåden og heraf køber Lufthansa altså de 81.

Lufthansa-chef, Carsten Spoor, har udtalt til den tyske avis Rheinische Post, at han forventer at investeringen vil blive på op til 1,5 mia. euro.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here