De fleste flyselskaber har kørt med en noget skrabet service og catering under pandemien og mange har endda været utroligt træge til at vende tilbage til normal standard. Vi har testet SAS for at se om deres Business Class er ved at vende tilbage til normale forhold igen.
SAS har – som mange andre flyselskaber – kørt med en betydelig begrænset service under pandemien – og for den sags skyld i en længere periode efter også. Vi tog en tur på SAS Business i slutningen af oktober 2022 for at se nærmere på om SAS produktet var vendt tilbage til det tidligere gode niveau inden pandemien.
Inden pandemien var SAS i top
Da jeg testede SAS Business Class til Chicago – på den første passagerafgang med flyselskabets nye Airbus A350, så kunne jeg konkludere at SAS Business var et af de bedste produkter over Atlanten. Specielt i det nye fly, som er langt mere støjsvagt end de ældre A330.
Gode sæder, catering som f.eks. löjrom, unikke cocktails og rigtig god service fra personalet ombord. Men hvordan ser det ud i dag? Er SAS tilbage på det høje niveau?
Slut med nye Airbus A350 til Chicago
På denne rejse mellem København og Chicago, så var det desværre ikke deres nye og lækre Airbus A350, men derimod en ældre A330 som skulle flyve os.
Selve stolen ombord er der kun minimal forskel på, men det faktum at A350 ikke har de ret ustabile luftpuder i sædet gør faktisk en stor forskel. På begge vores A330’er (ud- og hjemrejse) så var det også tydeligt at stolene efterhånden har nogle år på bagen og er ved at være slidte. F.eks. havde massagefunktionen sit helt eget liv på udrejsen og tændte med jævne mellemrum og bordet var ikke så stabilt som det har været. På hjemrejsen virkede siddehynden ret vakkelvorm og sædet generelt ret slidt. Betjeningspanelet krævede ofte nogle ekstra tryk for at reagere.
SAS Gold Lounge med skuffende madudvalg
Vi startede rejsen med et besøg i SAS Gold loungen i Københavns Lufthavn. Det var ikke direkte noget højdepunkt eller specielt interessant start på rejsen.
Efter at have besøgt Lufthansa’s lounger i Frankfurt nogle gange den seneste tid, så er der meget tilbage at ønske sig hos SAS.
Madudvalget er direkte kedeligt og består af salater, kold pasta og noget ternet spam-skinke samt de samme supper, som de har serveret i årevis.
Eneste kød var altså lavkvalitets spam-skinke, som jeg under ingen omstændigheder selv ville indkøbe som mad. Hvorfor skulle jeg så pludseligt spise det i en lounge?
Baristaen havde åbent en kort periode ved ankomst, men lukkede kort tid efter – lige netop da vi havde spist og havde lyst til en kop god kaffe.
Desuden gik det meget langsom med at rydde af bordene og lounge fremstod rodet.
Alt i alt virkede det som om SAS er gået efter laveste fællesnævner når der skal indkøbes mad.
Lang gåtur til gaten
Afgangen til Chicago afgik fra de nyere E-gates, som ligger en længere gåtur fra loungen, så gå mod gaten i rigtig god tid.
Det er absolut ikke nogen fordel for passagererne at lufthavnen har valgt at parkere nogle langrutefly halvvejs i Malmö. Det tager et stykke tid at gå helt derud og er ikke specielt smidigt.
Mini-glas med velkomst-champagne
Vel ombord på flyet, så var det tid til et glas velkomst-champagne, som nu er tilbage på SAS Business efter fraværet under pandemien.
Her følger SAS igen traditionen med kun at fylde de meget små glas med nogle få dråber af den gyldne drik, så der reelt kun er en enkelt mundfuld. Det virker lidt nærrigt.
Med afgang nogenlunde til tiden og en flyvetid der gjorde at vi ville lande i Chicago lidt før planlagt ankomsttid, så var vi kommet vel på vej.
Ingen varme nødder
Kort efter afgang delte personalet hot towels ud, dækkede bordet med en dug og gjorde klar til at servere en pre-departure drink. Så langt så godt. Her var alt som det plejede at være inden pandemien. Eller sådan så det ihvertfald umiddelbart ud.
Men den første skuffelse kom allerede kort tid efter.
Nødderne til drinken blev serveret i en pose og ikke varme i små skåle, som det eller er sket tidligere. Altså på niveau med SAS Plus og ikke som vi normalt kender SAS Business.
Kabinepersonalet snakkede om “catering-problemer”, men hvad undskyldningen nu ellers måtte være, så ændrer det ikke på det faktum at de varme nødder var ikke-eksisterende og nedgraderet til premium economy niveau.
Jeg bestilte en bloody mary inden maden og måtte hurtigt stoppe den ellers søde og venlige stewardesse, som var begyndt at lave den med almindelig tomatjuice og ikke bloody mary mix. Den blev dog hurtigt – med et smil og en beklagelse – skiftet ud til en rigtigt bloody mary – dog uden den traditionelle seleri-stav, som åbenbart heller ikke var lastet ombord på afgangen.
Kunne trænge til en kærlig hånd
Selve bordet i min stol var ret ustabilt og virkede slidt. Det samme gjaldt for flere af knapperne i stolen, som også godt kunne trænge til en kærlig hånd fra teknisk afdeling.
Kedeligt udvalg af underholdning
TV-skærmen er som den plejer. Utroligt irriterende at kigge på når der er lyst. Den virker som et spejl, så man stort set bare kan se sig selv og ikke den film man har startet. Jeg forstår virkeligt ikke at SAS har valgt denne type skærm i en ellers fin og god Business Class stol. Det trækker gevaldigt ned.
Udvalget af film og tv-serier er lidt bedre end under selve pandemien, hvor de havde skåret det ned til et pinligt lavt niveau. Men det er altså stadig blandt de absolut dårligste udvalg i branchen. Kigger vi på det totale antal af film og tv-serier, så er SAS dog tilbage på samme antal som inden pandemien – men også dengang var de blandt de dårligste i klassen.
Antallet af nye film er yderst få og resten af udvalget er jævnt kedeligt. Ser man jævnligt film, så er det stort set umuligt at finde noget interessant at kigge på. Udvalget af tv-serier er – om muligt – endnu dårligere end filmudvalget. Her findes kun meget få interessante serier og finder man en serie man gerne vil se, så er der kun ét afsnit (???). Mit råd er at downloade film på din egen tablet og tage med, så slipper du også for at se på dig selv i skærmen ombord. Det burde dog ikke være nødvendigt når man flyver på Business Class.
Elevator musik
Musikken i underholdningssystemet må tage prisen for dårligste udbud. Her var absolut ingen kendte artister, men blot noget billig royaltyfrit musik der i bedste fald mindede om elevator-musik. Her var det bedre helt at udelade musik i systemet, hvis man tydeligvis ingen ambitioner har om at tilbyde noget interessant. Med den lave kvalitet udstiller at de ingen fokus har på at tilbyde noget godt indhold.
Menu uden fokus på detaljer
Nu var det tid til servering af maden. Vi havde fået udleveret et menukort lige efter bordrding (som også var borte under pandemien) – og umiddelbar så udvalget fornuftigt ud. Der var et par retter jeg godt kunne være interesseret i.
En god ven havde fløjet turen dagen inden mig og havde advaret mig mod laks til forret og kalven til hovedret, som eller umiddelbart var mine første valg.
Jeg valgt at ignorere ham da jeg valgte forret. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Igennem årene har jeg altid fået god kvalitetslaks til forret hos SAS og tænkte “hvor slemt kan det være?”.
Men det var slemt. Rigtigt slemt.
Uden sammenligning var det den dårligste forret jeg nogensinde har fået hos SAS – hvis ikke sådan helt generelt. Mage til tør og mishandlet laks har jeg aldrig oplevet. Det var ganske enkelt ikke værd at spise. Så hold dig langt væk fra den.
Derudover så blev forretten serveret på en plastikbakke sammen med den nok kedeligste grønne salat jeg nogensinde har fået. Dressingen til salaten var pakket i en plastikpose (og ikke i en lille flaske som den plejer).
Det skiveskårne brød var både koldt og knastørt – og slet ikke på niveau med det gode brød der blev serveret tidligere, men smørret – som nu var en kryddersmør – var godt og bedre end tidligere.
Gæt en ret!
Da det blev tid til at vælge hovedret, så turde jeg ikke at ignorere hans advarsel igen. Så droppede idéen om kalvekød. Set i retrospekt, så har jeg nu også sjældent fået godt kød når jeg flyver ud fra København (i modsætning til når man flyver fra USA, hvor kødet stort set altid er langt bedre), så hvorfor skulle det være anderledes denne gang.
Jeg blev i stedet fristet af en “Sydamerikansk inspireret ret” med kylling, tomatsalsa og chimichuri, som lød ganske indbydende. Og kylling er svær at ødelægge – selv for at flycatering-firma. Jeg undrede mig dog over hvorfor SAS gør et nummer ud af at servere end Sydamerikansk ret når de ikke flyver til Sydamerika. Hvorfor ikke vælge en ret fra en destination de rent faktisk flyver til? Det giver ikke rigtigt mening, men men.
Skuffelsen var dog stor da jeg fik maden.
Det var en helt anden ret end på menukortet.
Godt nok var det kyllingefillet, men den blev serveret med dødsyge, udkogte glaskartofler, en lysebrun sovs som intet smagte af og nogle udkogte grøntsager, som var kogt så længe at det var blevet til en mos som var helt umulig at se hvad det var. Og da menukortet beskrev en helt anden ret, så var der heller ingen hjælp at hente der.
Helt ærligt, så mindede det mest af alt om institutionsmad eller noget man ville finde i en færdiglavet frossen ret i discountsupermarkedets fryser.
Rod med menuen
Jeg spurgte hvad der fik galt med menuen og fik et lidt undvigende svar om at der var problemer med catering og retterne ombord ikke stemte med menuen (????).
Hvorfor i alverden så have en menu, hvis den ikke stemmer? Hvorfor ikke gøre passagererne opmærksomme på at den ikke stemmer?
Det virkede helt ærligt ret sjusket. Her er virkelig plads til forbedring.
For øvrigt omtalte menuen også en champagne, som ikke var at finde ombord, mens det på hjemrejsen var en anden champagne der var omtalt, men som heller ikke blev serveret. Udrejsens champagne blev altså serveret på hjemrejsen og omvendt. Igen mangel på fokus på detaljerne.
Desserten var mere som vi kender den. Et valg mellem oste, marmelade, en halv (lidt umoden) figen, kage og is.
Kagen var lidt kedelig og ikke kalorierne værd.
Isen smagte godt, men der er altså lidt for meget børnefødselsdag over at servere en ispind til voksne mennesker på Business Class. Her havde jeg til enhver tid foretrukket et bæger med is – selvom selve isen smagte langt bedre end den søde svenske is SAS tidligere har serveret.
At dømme ud fra denne rejse, så har SAS catering virkeligt noget at arbejde med. Der manglede ganske enkelt fokus på detaljerne og der var alt for mange sjuskefejl over hele linjen. Kvaliten på maden var betydeligt lavere end inden pandemien og kan virkeligt trænge til en større opgradering af nogen der brænder for at lave et godt produkt og har lidt fokus på detaljerne.
Maden blev stadig serveret i samme porcelæn som tidligere, hvilket også betyder at hovedretten kommer i en lille skål og ikke på en rigtig tallerken. Det gør altså stadig ikke noget godt for præsentationen og hovedretterne fremstår sjuskede.
Jeg håber virkeligt at SAS giver hele deres catering en større overhaul og samtidigt overvejer at bruge rigtige tallerkener fremover. Det kunne de trænge alvorligt til.
Underligt udvalg af drikkevarer
SAS har tydeligvis fokus på skandinaviske produkter når det gælder drikkevarer. Men det betyder også at man helt kan glemme at få kendte internationale mærkevarer – ihvertfald når de gælder spiritus.
Udvalget består bl.a. af to forskellige gin (norsk og svensk), to whiskeys (svensk og dansk), men f.eks. ingen almindelig rom. Der findes godt nok en agricole, men for rigtigt mange rom-drikkere, så er den nok i den mere avancerede ende. Jeg er overbevist om at man ville ramme betydelig bredere med en lidt sødere rom.
Vodkaen fra Mikkeller, synes jeg personligt er god. Specielt i en Bloody Mary, men smagen af humle er nok ret speciel for mange. SAS tilbyder ikke en helt almindelig vodka.
Når det gælder alkoholfri drikke, så er udvalget også underligt. Man kan få både Ginger Ale og Ginger Beer, men ikke f.eks. en Fanta. Er man til sodavand, så er der cola, cola zero eller sprite. Personligt kan jeg godt lide Ginger Ale, men den SAS har er fra et ukendt svensk mærke, som måske er god til drinks, men absolut ikke hvis man vil drikke den uden alkohol.
Jeg savner virkeligt nogle helt almindelige, kendte mærkevarer fremfor at alt skal være fra små ukendte producenter. Jeg er helt med på at man kan finde mange gode og specielle ting fra lokale producenter og støtter også tanken som udgangspunkt.
Men hos SAS har de trukket den for langt. At have lokalt producerede produkter som et supplement til kendte internationale mærker er yderst positivt, men ikke nødvendigvis som en komplet erstatning for det. det virker som om udvalget skal være specielt bare for at være specielt – og ikke for at ramme flest mulige passagerers smagsløg.
Lidt som når SAS serverer mad på kortruterne – eller når de kører deres klima/”greenwashing” agenda, så sidder jeg med en fornemmelse af at de forsøger at opdrage på mig – fremfor at levere den vare jeg gerne vil have. Som voksent menneske har jeg ikke lyst at en leverandør forsøger at opdrage mig.
Kabinepersonalet
Jeg fristes til at sige – som altid – så er SAS kabinepersonalet smilende, imødekommende og venlige. Det var de også på denne flyvning – akkurat som de har været på de sidste mange flyvninger jeg har haft (ihvertfald fra København) med SAS. Kabinepersonalet er generelt et af lyspunkterne hos SAS for tiden.
Her var egentligt ikke noget at klage over som sådan, men det virkede dog lidt som om de ikke havde deres bedste dag når vi kigger lidt på detaljerne. F.eks. det kolde og tørre brød, bloody mary’en lavet på almindelig tomatjuice og det faktum at lyset forblev tændt på hele flyrejsen – selvom hovedparten af passagererne forsøgte at sove. Jeg er med på det er en dagsflyvning, men det havde været langt bedre at slukke lyset nogle timer, som jeg oftest oplever SAS (og de fleste andre selskaber) gør på sådan en flyvning, som trods alt lander meget sent i afgangslufthavnens tidszone.
Det affald jeg havde stillet på siden af stolen da jeg lagde mig til at sove stod der stadig da jeg vågnede næsten to timer senere.
Personalet gjorde det – i det store og hele – helt okay, men jeg har oplevet bedre ombord på SAS. De sidste små detaljer manglede – selvom det ikke var kritisk for at få en god totaloplevelse. De skal have ros for at være smilende, imødekommende og venlige – på trods af de svære vilkår SAS bød dem med cateringen m.v.
Snackbuffet mellem måltiderne
Hvis man blev lidt snacksulten mellem måltiderne (eller ganske enkelt bare stadig var sulten fordi maden ikke var særligt god), så kunne man forsyne sig fra buffetten i galley. Udvalget var dog ikke alverden, men der var da lidt chokolade, chips eller slik. Desværre serverer SAS stadig den noget trælse, svenske Malaco “Gott och Blandat”, som er alt for klistret. Chipsene var okay uden at imponere, men chokoladen var god.
Udover snack, så var der også lidt drikkevarer i buffetten samt en kaffemaskine. Drikkevarerne måtte jeg dog spørge efter da jeg aldrig så f.eks. Cola Zero sat frem i buffetten.
Servering før landing
Omkring halvanden time før landing, så var det tid til et stykke smørrebrød.
Menukortet præsenterede et stykke dansk rugbrød med svenske rejer og lidt andet tilbehør.
Og det var jo ikke direkte forkert, men i Danmark ville vi nok omtale det som en æggemad med rejer som topping da æg var hovedpålæget og ikke rejerne. De syltede løg gjorde ikke noget godt for det stykke smørrebrød.
Æggemaden blev serveret på en bakke med et par bidder melon og appelsin, som ikke rigtigt smagte af noget. Dertil blev den serveret med en tom tallerken ved siden af (???), som på ingen måde gav mening – udover hvis den skulle fylde den ellers halvtomme bakke op.
Senere blev der dog serveret to små stykker chokolade, som man kunne lægge på den tallerken (???). Det var de samme – gode – chokolader, som man får på SAS Plus i Europa. Altså den pakke der tidligere indeholdt tre stykker og nu er blevet ramt at “shrinkflation” og kun indeholder to små stykker.
Både rejemaden æggemaden og chokoladen smagte godt og var klart den bedste del af al serveringen ombord på denne flyvning. Men alt i alt var man ikke super mæt efter landing i Chicago.
Opsummering
På papiret er SAS Business ved at være tilbage på et niveau der nærmer sig tiden inden pandemien. Men maden serveres stadig på en plastikbakke som i en skolekantine, hvilket – efter min mening – ikke hører hjemme på Business Class. Det virker for cafeteria-agtigt.
En ting er dog hvordan konceptet ser ud på papiret – noget andet er hvordan det opleves i virkeligheden og her er der altså lang vej endnu.
Kvaliteten på maden var ganske enkelt ikke god nok og rodet med at menukortet ikke stemmer med hvad der serveres ombord er for sjusket.
De tider hvor SAS imponerede med f.eks. lækker löjrom til forret er tydeligvis ikke tilbage endnu. Forvent i stedet kantinemad.
At de varme nødder i en skål var erstattet med en kedelig pose kan være et enkeltstående glip på vores flyvning, men det trækker stadig ned i den samlede vurdering.
Alt i alt er der altså stadig en del arbejde for SAS at gøre inden de for alvor er tilbage på det kendte gode niveau. Helhedsoplevelse var ikke direkte dårlig, men mere sådan lidt “blah”.
Skal jeg opsummere oplevelsen med ét ord, så må det være “sjusket”.
Fordele:
- God stol
- Godt smørrebrød
- Direkte afgang fra København
- Kabinepersonale
Ulemper:
- Skuffende catering
- Fejl i menukort
- Dårligt udvalg af film, tv og musik
- Dårlig tv-skærm
- Mangel på internationale mærker drikkevarer
