AirFrance med redesignet lounge i Paris

Foto: Air France

I sidste uge åbnede AirFrance dørene til en nyåbnet og redesignet Business Class lounge i Hall L i Paris Charles de Gaulle lufthavnen.

Den nye lounge er – iflg. AirFrance – på hele 3.200 m2 og i sidste uge blev de første 2.180 m2 åbnet. Den resterende del vil åbne i juli 2018.

Den nye lounge har åbent køkken, private saunauer og en detox bar. Desuden har den nye lounge det største “well-being” (som Air France kalder det) område i en AirFrance lounge. Hele 550 m2 er afsat til dette formål.

“Well-being” området omfatter bl.a. områder med loungestole og mini-suiter, en detox bar med udvalg af te, et område til ansigtsbehandlinger fra Clarins, to private saunaer og brusebad.

 

 

Udvalg af mad

Også på den kulinariske side er der sket forbedringer. Spiseområdet, som AirFrance kalder “La Table Gourmet” er designet til at minde om et braisserie i Paris med et åbent køkken, hvor man kan se kokkene forberede maden.

Der er dog tale om en selvbetjeningsbuffet med forskellige retter, som f.eks. gryderetter, salater og kager.

 

 

Her kan du se billeder fra den nye lounge i Paris:

Foto: Air France
Foto: Air France
Foto: Air France
Foto: Air France

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here