Qantas åbner ny ultra-lang rute fra Australien til Europa

Foto: Qantas

Det australske flyselskab, Qantas, driver allerede nogle af verdens længste ruter, og de er det hidtil eneste flyselskab, der flyver direkte mellem Australien og Europa. Vi taler her om den direkte rute fra Perth i Australien til London Heathrow og sommerruten mellem Perth og Rom. Næste sommer kommer der endnu en direkte rute. Også denne gang fra Perth, men til Paris.

Ifølge Gcmap.com er ruten til London samme længde som til Paris, på 9.009 miles, selvom det ikke ser sådan ud på kortet.

Utsnitt fra gcmap.com

Ruten starter den 12. juli 2024, og det vil tage 17 timer at flyve mellem Perth og Paris. Ruten vil flyve 4 gange om ugen frem til slutningen af ​​august, hvor frekvensen reduceres til 3 gange om ugen. Det er en Boeing 787-9 Dreamliner, der skal bruges. Denne flytype har 42 sæder på Business Class, 28 på Premium Economy og 166 sæder på Economy Class.

Udsnit fra Qantas hjemmeside

Ruten passer godt i forhold til ekstra trafik i forbindelse med OL og Paralympics der afholdes i Paris i sommeren 2024. Nogle af de første passagerer på den nye rute vil være australske atleter, der skal deltage i OL og PL.

Den nye rute øger kapaciteten mellem Austrailen og Europa med 75 000 flysæder om året.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here