Norwegian åbner ny rute fra København til Pristina

Norwegian Boeing 737MAX. Foto: Boeing

Norwegians ekspansion fortsætter i 2018. Inden for kort tid får rejsende i Danmark endnu en direkte rute. Fra d. 28. marts flyver Norwegian direkte til storbyen Pristina to gange om ugen fra Københavns lufthavn. Samtidig øger Norwegian også antallet af ugentlige afgange på de populære destinationer Kreta og Tel Aviv.

Norwegians nye rute mellem København og Pristina i Kosovo starter op d. 28. marts. Dermed er der gode muligheder for, at rejsende kan nå at komme til Pristina i sommersæsonen 2018. Norwegian kommer til at flyve den direkte flyvning to gange om ugen – på onsdage og lørdage.

”Vi er glade for at kunne tilbyde vores danske kunder en ny, spændende destination, og samtidig øger vi antallet af afgange på nogle af vores mest populære rejsemål. Vi ser frem til at kunne byde passagerer velkommen ombord vores nye, mere miljøvenlige fly med gratis Wi-Fi,” siger kommerciel direktør i Norwegian Thomas Ramdahl.

Udvider også på populære feriedestinationer
Det er ikke kun den nye rute mellem København og Kosovo, som Norwegian lancerer. Selskabet har også besluttet at udvide antallet af afgange fra København til de to populære feriedestinationer Tel Aviv og Kreta.

Fra 13. marts 2018 vil Norwegian flyve til Tel Aviv tre gange om ugen – tirsdag, torsdag og søndag – mens der vil være hele fire ugentlige afgange til den græske ø Kreta. Dermed får de rejsende altså mulighed for at flyve til Kreta på tirsdage, torsdage og lørdage i forår og efterår, samt mandag, tirsdag, torsdag, lørdag og søndag i sommerferien.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here