Air France introducerer nyt WiFi tilbud ombord

Der er kamp mellem flyselskaberne om at introducere gode WiFi forbindelser til passagererne. Nu følger Air France efter og til i løbet af de næste par år installere hurtigere WiFi på deres fly.

Til forskel fra hos SAS, hvor adgangen til WiFi er gratis for Guld- eller Diamond-medlemmer samt for passagerer på Plus og Business, så koster det penge at bruge WiFi hos AirFrance – ihvertfald hvis du vil bruge det til andet end at sende beskeder med.

Air France indfører nemlig tre forskellige pakker som passagererne kan vælge imellem.

Message pakke
Alle passagerer har gratis adgang til at sende tekstbeskeder via apps som Messenger, iMessage, WhatsApp m.v. Her vil man også kunne besøge Air France hjemmeside og have adgang til sin booking.

Surf pakken
Med denne pakke kan man surfe på internettet og benytte sin egen email, men det koster. Priserne vil starte på 3 euro på korte flyvninger, 5 euro på mellemlange i Europa. På internationale flyvninger starter prisen fra 8 euro for en time og går op til 18 euro for hele flyvningen. Det er ikke muligt at streame video med denne pakke.

Stream pakken
På langruterne vil denne stream pakke være tilgængelig og den indeholder naturligvis også mulighederne fra de to mindre pakker. Her vil du have mulighed for at streame film og tv, men vær forberedt på at det er dyrt. Hele 30 euro koster det for en flyvning.

Air France CONNECT som de kalder deres nye internetsystem vil løbende blive udviklet, så der udover internetadgang og vil blive tilbudt underholdning, shopping m.v., som passagererne kan få adgang til via deres egen smartphone eller tablet. På sigt vil der blive tilbudt film, tv-serier og dokumenterer, som kan ses uden omkostning.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here