Det har været længe ventet hvordan fremtiden for SAS ser ud efter en længere periode under konkursbeskyttelse i Chapter 11, Og nu ved vi mere. Air France/KLM bliver sammen med den danske stat og Lind Invest ny ejer af det skandinaviske flyselskab.
For mange var det nok uventet at det bl.a. bliver AirFrance/KLM, som bliver nu ejer af SAS, men det kan vise sig at være en ret god løsning for SAS. Det kommer vi tilbage til.
De nye ejere i SAS bliver:
AirFrance/KLM: 19,9%
Den Danske Stat: 25,8%
Lind Invest: 8,6%
Castlelake: 32%
De resterende 13,6% af aktierne bliver højest sandsynligt fordelt blandt øvrige kreditorer.
Skifter til SkyTeam
For passagererne bliver det et større skifte fra Star Alliance til SkyTeam. Det betyder også på sigt at der vil ske store ændringer i EuroBonus. Præcist hvad vides endnu ikke. Det ende med at blive en fuld integration i AirFrance/KLM’s Flying Blue program.
Når det gælder rutesamarbejder kan skiftet til SkyTeam vise sig at være en stor forbedring for passagererne da Star Alliance mildest talt ikke har haft noget specielt godt samarbejde de senere år.
SAS kan vokse i fremtiden
Specielt KLM har stor erfaring i at drive en stor hub i et område, som ikke nødvendigvis retfærdiggør den store trafik de har. Og samtidigt vil hollandske politikere begrænse antallet af flyvninger til og fra Amsterdam i fremtiden.
Derfor kan det vise sig at SAS potentielt kan overtage mange ruter, som KLM ikke længere kan flyve fra Amsterdam, hvor hollandske politkere får det som de vil have.
På nuværende tidspunkt vides dog ikke meget som SAS fremtidige planer og hvordan ejerskabet med AirFrance/KLM vil påvirke operationerne, men SAS vil fortsætte som eget selskab.
Uanset bliver det spændende at fælge hvilke muligheder det nye ejerskab kan åbne op for.