10 gode råd om kreditkort på rejsen

Det er svært at ”overleve” en udenlands-rejse uden kreditkort. Ligegyldigt om man rejser for sit arbejde – eller som nu – hvor hundrede-tusinder af danskere tager på sommerferie.

Selvom Dankort, Visa, Mastercard, Eurocard osv. er almindeligt anvendt, bruger mange ikke kortene lige klogt og gennemtænkt.

Derfor har kreditfirmaet Entercard, der ejes af svenske Swedbank og britiske Barclays Bank, udsendt 10 gode råd til sommerferien med kreditkort i lommen.

Mange af de gode råd kender læserne af Trends & Travel selvfølgelig. Alligevel kan det nok være praktisk lige at repetere dem, så man ikke mister penge på rejsen:

Hav to forskellige typer af betalingskort med på ferien (MasterCard/Visa).
I nogle lande tager hæve-automater nemlig kun imod enten Visa eller MasterCard. Ikke begge.

Vælg altid den lokale valuta, når du hæver penge eller betaler med dit betalingskort.

Hold betalingskort fysisk adskilt fra hinanden. F.eks. kan man kan have ét kort i håndbagagen og et andet i kufferten når I rejser.

Læg gerne kortene i hotellets Safety Boks, når I er fremme. På den måde sikrer I jer i tilfælde af tyveri, eller et kort bliver tabt.

Betal flybilletter med det kort, som har det bedste rejseforsikring. Kortets forsikring vil klare det, som flyselskabets ansvarsforsikring ikke dækker ved uforudsete begivenheder.

Brug kreditkort til at betale for hoteller og biludlejning.
De vil nemlig ofte Da vil nemlig ofte reservere et depositum på din konto. Der kan gå flere dage, før depositummet bliver genindsat på kontoen.

Læg dine betalingsinformationer i betalings-apps, som er relevante for din ferie.

Husk at godkende betalinger og betale regninger før du tager på ferie.

Tag altid dit NemID med, så du har mulighed for at tjekke din konto, uanset hvor du befinder dig i verden. Så kan du betale glemte girokort.

Tag et billede af dit rejseforsikrings-kort, som viser police-nummer og kontakt-informationer. Husk at have forsikringskortet i din håndbagage.

Brug kreditkort, hvis du vil bestille en afbudsrejse online. Det er den mest sikre måde at betale på.

Entercard findes i Danmark, Norge og Sverige, hvor virksomheden betjener i alt 1,7 millioner kunder med kreditkort. De fås både under Entercards eget navn, som re:member Mastercard og i samarbejde med eksterne partnere som f.eks. LO Plus guldkort….

Husk også at flere kreditkort giver god optjening af bonuspoint. Det drejer sig f.eks. om SAS Mastercard og British Airways Mastercard. Bruger du et af disse kort, så optjener du bonuspoint på hele dit forbrug på rejsen.

 

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om rejser, trends og gadgets.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here