Flere tog til Københavns Lufthavn og Sverige

Foto: René Strandbygaard/DSB

Fra mandag den 4. september er der gode nyheder for togrejsende til og fra Københavns Lufthavn samt for pendlerne mellem Danmark og Sverige.

Den dag bliver det igen muligt at tage InterCity og InterCityLyn hele vejen fra Fyn og Jylland til Københavns Lufthavn. Allerede fra den 7. august kan man tage toget fra Københavns Lufthavn i den modsatte retning mod Fyn og Jylland.

Også pendlerne mellem Danmark og Sverige kan glæde sig til den 4. september godt nyt. Fra den dato indsætter DSB fire ekstra myldretidstog fra Sverige mod Danmark om morgenen og tre ekstra afgange mod Sverige i eftermiddagstimerne.

Med de nye udvidelser kommer togdriften over Øresund omsider tilbage noget, der ligner tiden før de ”lukkede” grænser med skærpet id-kontrol på rejser til Sverige. Driften er ikke helt som tidligere, men tæt på.

Samtidig med flere afgange i myldretiderne forkortes rejsetiden fra Københavns Hovedbanegård til Malmø med syv minutter. Fra 45 minutter nu til 38.

Den kortere rejsetid er blandt andet mulig, fordi kunderne ikke længere skal ud af toget på stationen ved lufthavnen for at vise id. Der vil fortsat være grænsekontrol på Hyllie Station, hvor toget holder lidt længere.

Ændringerne er kommet i stand, efter at de svenske myndigheder har ophævet det såkaldte transportør-ansvar, som blev indført den 4. januar 2016.

Transportør-ansvaret medførte, at alle rejsende mod Sverige skulle ud af toget på stationen ved Københavns Lufthavn for at vise gyldig billedlegitimation, inden rejsen kunne genoptages til Sverige. Resultatet blev, at der ikke var plads til at køre så mange tog som hidtil på strækningen til Københavns Lufthavn….

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om rejser, gadgets og trends.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here