Lige nu er der mange gode muligheder for at optjene EuroBonus point: Det kan give en højere status hos EuroBonus. Men du kan også få en højere FlyPremium status på dit SAS MasterCard.
I denne artikel vil jeg kikke på de aktuelle muligheder for at optjene EuroBonus point. Både de såkaldte basispoint, som tæller med når man skal have et guld- eller diamantkort hos EuroBonus. Men der er også nu gode muligheder for at tjene ekstrapoint. Disse er interessante for de EuroBonus medlemmer, der har det specielle SAS EuroBonus Mastercard Premium. Du kan læse mere om kortet her.
Guld- og Diamant status
Guld- og diamant status i EuroBonus er stadig eftertragtede medlemsniveauer. Bl.a. fordi de giver fordele som at kunne tjekke ekstra bagage ind, adgang til fast-track i lufthavnens sikkerhedskontrol og adgang til lounge når du rejser med SAS og andre selskaber i Star Alliance. Hertil kommer, at du får 25% bonus på din optjening af basispoint, når du flyver med SAS. Med andre ord: EuroBonus medlemmer med guldstatus vil optjene 1.250 basis point på en SAS billet, der ellers ville give 1.000 basispoint.
Guldstatus er hjemme, når du i løbet af optjeningsåret enten har haft 45 enkeltflyvninger med SAS og Widerøe eller optjent 45.000 basispoint ved flyvninger med SAS, Widerøe og andre flyselskaber i Star Alliance. Grænserne for diamantkortet er 90 flyvninger eller 90.000 basispoint. Vi må formentlig forvente, at Widerøe er på vej ud af EuroBonus efter nyheden om at Norwegian overtager Widerøe. Du læse mere om Norwegians planlagte køb af Widerøe på vores norske hjemmeside.
Bio brændstof og dyrere billetter
Den mest oplagte mulighed for at tjene billigere basispoint, som kan hjælpe dig til et guld- eller diamant kort er naturligvis at købe dyrere billetter eller billetter med bio brændstof. Billetter med bio brændstof giver yderligere 400 basispoint for rejser i Skandinavien og 700 basispoint for rejser i Europa. Her ser du priser og pointoptjening på en rejse mellem København og Berlin fredag d. 1. september.
Den aller billigst billet på SAS GO LIGHT koster 546 kroner. Men pointoptjeningen er også “light”. Rejsen giver sølle 100 EuroBonus basispoint.
For en merpris på 192 kroner kan du få billetten på SAS GO SMART, hvor du også har betalt for at kunne checke en kuffert ind. Denne billet giver 400 flere basispoint end den billige billet. Altså betaler du kun (192/400=) 48 øre for hvert af de 400 basispoint.
Men den allerbedste løsning er naturligvis at købe billetter med bio brændstof. En billet på SAS GO SMART BIO koster 978 kroner og giver hele 1.200 basispoint. For en merpris på 240 kroner henter du 700 flere basispoint. Med andre ord, er prisen på disse basispoint (240/700=) 34 øre.
Konklusionen er: De billigste point får du ved at flyve på billetter, hvor du også betaler for bio brændstof. Bemærk: Du får kun de eftertragtede basispoint på de specielle “Bio” billetter. Det er ikke muligt at få basispoint ved at betale for bio brændstof senere.
Hvis du skal på en forretningsrejse, så skal firmaets rejsepolitik naturligvis tillade, at du købe de dyrere billetter. Hvis du rejser privat, så skal du naturligvis synes, at fordelene ved de dyrere billetter er pengene værd.
Medlemmer med guld- eller diamant status får en bonus på 25% på deres pointoptjening (SAS giver dog ikke 25% bonus på tillægget på 700 basispoint på biobilletter for rejser i Europa). Denne 25% bonus er ikke vist i oversigten og indgår derfor heller ikke beregningen af prisen på de ekstra basispoint. Men resultatet er, at dine point bliver billigere.
Mileage run
Det er naturligvis også muligt at lave et såkaldt mileage run – altså en ekstra tur, med det ene formål at optjene point. Her gælder det om at finde billetter, hvor du får flest muligt point for hver krone, du bruger på billetten. Over sommeren må vi dog forvente, at kapaciteten er fuldt udnyttet på mange afgange. Derfor kan det blive svært at finde gode priser, hvilket gør det svært at lave mileage run.
Ekstrapoint – bio brændstof
Det er naturligvis også muligt at få ekstrapoint ved køb af bio brændstof. Indtil udgangen af august giver SAS 450 ekstrapoint, hvis du flyver på de specielle bio-billetter. Bemærk at der er en fejl på SAS hjemmeside. Den viste billet til Berlin er først d. 1. September – og derfor skulle den ikke giver de 450 ekstrapoint.
Derudover kan du købe ekstra biobrændstof til din billet. Den “ekstra” biobrændstof sælges i blokke på brændstof til 20 minutters flyvning. En blok koster 70 kroner og giver 500 ekstrapoint. Dette svarer til en pris på 14 øre pr point. Det er lidt mere, end du lige nu skal betale, når du køber ekstra point direkte i EuroBonus shoppen. I EuroBonus shoppen koster ekstrapoint 20 svenske øre, hvilket er omkring 13 danske øre med de nuværende valutakurser. Med andre ord: Hvis du alene er interesseret i EuroBonus point, så køb dem direkte i EuroBonus shoppen.
SAS EuroBonus Mastercard Premium
Hvis du betaler det årlige gebyr på 1.855 kroner, så kan du få et SAS EuroBonus Mastercard Premium. Du kan læse mere om kortet her. Den største fordel ved kortet er, at du kan få bonusbilletter på PLUS eller BUSINESS til prisen for en billet på GO. Det er dog betinget af, at du tjener tilstrækkeligt med EuroBonus point.
Reglerne er ret enkle. Du kan få et ubegrænset antal bonusbilletter på PLUS i Europa til prisen for en billet på GO, hvis du indenfor de sidste 12 måneder har tjent mindst 50.000 EuroBonus point. Optjeningen beregnes som summen af optjente basis og ekstra point.
Hvis du har tjent mindst 100.000 EuroBonus point, kan du købe bonus billetter på PLUS til hele verden for prisen på en GO billet. Og med en optjening på 200.000 EuroBonus point, kan du få bonus billetter på BUSINESS til GO priser.
Derfor forsøger mange at komme op på en point optjening på 200.000 EuroBonus point. For mange er det kun muligt, hvis man henter mange ekstrapoint hos de forskellige EuroBonus partnere. Det kan være ved køb på mastercardet, billeje eller køb i butikker og on-line shops, der giver EuroBonus point.
De oplagte muligheder for at tjene ekstra point lige nu
Der er lige nu flere oplagte muligheder for at tjene ekstra point
Du får 10.000 point ved at tegne et års abonnement hos SINGULAR SOCIETY. Det koster 950 svenske kroner, hvilket svarer til omkring 600 danske kroner. Det er den aller billigste måde at “købe” point på. Du betaler kun 6 øre per point.
Hvis du er golf interesseret, så kan du købe et rabathæfte hos Golfamore, der giver dig adgang til over 1.200 golfbaner i 21 forskellige lande til halv pris på greenfee. Dette tilbud gælder kun til udgangen af juli. Det billigste rabathæfte koster 450 kroner og giver dig 900 eurobonus point.
Hos Tivoli i København, kan du få 150 EuroBonus point for hver 100 kroner du bruger på Entre, Turpas og Tivoli kort. Det er dog en betingelse, at du køber via dette link. Passwordet er “eurobonus”. Betaler du ved indgangen til Tivoli, så får du ingen point.
I EuroBonus shoppen kan du købe gavekort, hvor du tjener EuroBonus point. Et par eksempler er:
- 77 EuroBonus point på biografbiller (109 kr)
- 49 point på en biografmenu (Popcorn og vand til 48 kr)
- 50 point pr 100 kroner køb på gavekort til Zalando, Elgiganten og Vero Moda
- Forskellige produkter på Bakken
EuroBonus shoppen er klart at foretrække. Når du køber gavekort, får du ekstra point, du ellers ikke ville kunne få. Køber du et gavekort til biografen, Bakken eller Elgiganten, så tjener du EuroBonus point. Betaler du derimod direkte i forretningen, så henter du intet. Skal du lave et større indkøb hos Elgiganten, så køb først et gavekort – og betal med det i forretningen. Skal børnebørnene have en biograftur, så køb et gavekort – og giv dem det i stedet for penge.
Det helt specielle eksempel er Zalado. Køber du et gavekort på 500 kroner på EuroBonus shoppen, så får du 250 EuroBonus point. Køber du derimod gavekortet via SAS onlineshop, så får du kun 125 eurobonus point.
Mastercard og EuroBonus partnere
Det gælder stadig, at du kan tjene point ved at betale dine indkøb med et SAS EuroBonus Mastercard. Dette er dog velkendt hos erfarne pointjægerne. Du kan læse mere om kortet her.
Desuden kan du tjene en pæn klat point ved at handle hos de forretninger og restauranter, der har en aftale med EuroBonus. Det kan du læse mere om her. Endelig er det muligt at optjene point ved at handle på EuroBonus shoppen og SAS onlineshop.
Du vil oftest købe for små beløb i forretninger og on-line – og derfor vil du kun hente et lille antal point. Men som det gamle ordsprog siger: Mange bække små …. Og når du først har indarbejdet rutinen med at tjekke for muligheden for at optjene EuroBonus point, kan du nok hente omkring 5.000 point på et år, når du målrettet går efter de forretninger og restauranter, der giver EuroBonus point Det har jeg i hvert fald gjort hvert år.
Godt arbejde, Henry.
Det der med “grønne” basispoint havde jeg slet ikke lagt mærke til; og jeg havde lige booket 4 flyvninger.
PYT – jeg husker det næste gang.
Hej Finn,
Jeg takker for den fine tilbagemelding. Og endnu et lille fif: Husk, at du altid kan fortryde SAS billetter indenfor 24 timer. Så hvis du stadig kan nå det, så afbestil dine billetter og køb nye med biobrændstof. Men tjek lige først, at prisen ikke er løbet løbsk.