WOW air får leveret Airbus A330neo i slutningen af året

Foto: Airbus

Lavprisselskabet udvider flåden med den yderst effektive flyvemaskinemodel A330neo. Airbussen er gået ind i sidste fase af konstruktionen, og flyet går i luften første gang med passagerer i slutningen af 2018.

WOW air udvider flåden af fly med en ny A330neo, der nu er i sidste fase af konstruktionen. Den nye Airbus-model indtræder i en af verdens yngste flyflåder med en gennemsnitsalder på omkring 2,9 år.

Introduktionen af det nye fly er en del af WOW airs moderniseringsstrategi med henblik på større effektivitet. A330-900’eren en del af den nye generation af Widebody Family, drevet af Rolls Royce Trent 7000-motor med en ny sammensat motorcelle, ny ’fully faired’ titanium pylon samt nye vinger.

Modellen kan også præsentere Airbus’ nye high-tech Airspace Cabin, der bl.a. byder på mere plads til håndbagagen, behageligt LED-lys og bakteriebekæmpende toiletter.

WOW airs nye Airbus A330neo er netop nu ved at blive samlet på Airbus fabrikken i Toulouse.

Foto: Airbus

Af nye features på A330neo er en af de mest iøjnefaldende de specialudviklede, buede vingetipper ’Sharklets’, som trækker på A350 XWB-teknologi og udvider vingefanget til 64 meter. Af ny teknologi imponerer Trent 7000-motoren med en tocifret forbedring af brændstofforbruget samt lavere støjniveau på 10:1 imod den tidligere generations 5:1, en 285 centimeter propel og nyt ´zero-splice´ inlet.

Passagerer med WOW air vil kunne flyve med A330neo fra slutningen af 2018, hvor flyvemaskinen vil flyve på de lange strækninger fra Island til eksempelvis Californien. WOW air flyver til 38 destinationer fordelt i Europa og Nordamerika.

WOW air indvier en række nye ruter til USA fra foråret 2018, som bl.a. inkluderer Detroit, Cleveland, Cininnati, St. Louis og Dallas.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here