Som en del af Finnairs strategi for videre vækst, så vil de fra maj 2018 åbne to nye ruter til Norge. Ganske overraskende, så skal disse flyves af det norske selskab Widerøe…. med jetfly.
Finnairs vækst i Norge byder på hele tre interessante nyheder. Naturligvis er det en nyhed, at Finnair vælger at øge netværket med to ruter fra Norge til Helsinki. Disse to ruter skal gå fra Bergen og Tromsø. Øgningen i Norge må også ses som et angreb på SAS, da dette vil øge nordmændenes muligheder for at forbinde til Finnairs langruter – specielt til Asien.
At Finnair tager kampen op mod SAS er nok ikke så overraskendel SAS netop kastede den første sten i kampen om de nordiske passagerer ved at åbne en rute fra Helsinki til Malaga med start fra november 2017.
Men det som måske er den største overraskelse er at disse Finnair ruter ikke skal flyves af Finnair selv, men derimod af norske Widerøe, som tidligere var ejet af SAS og altid har haft et tæt samarbejde med SAS.
Desuden skal ruterne flyves med selskabet helt nye jetfly, Embraer 190-E2, som bliver leveret næste år og som Widerøe er launch-kunde på.
Ruterne vil blive markedsført og solgt af Finnair i deres normalt 2-klasse koncept. Dvs. med både Business Class og Economy Class ombord.
Fra 15. mai 2018 vil Widerøe operere Finnairs flyvninger fra Bergen til Helsinki dagligt. Rutetiderne vil passe godt til videreforbindelser til Europa og Asien. Ruten fra Bergen vil fortsat blive opereret via Stockholm hver lørdag.