Finnair tilbyder forretningsrejsende en ny billettype fra den 27. februar. PrioFlex, hedder det nye produkt. Flyselskabet introducerer den nye billettype for at give forretningsrejsende en effektiv rejse, hvor fleksibilitet og prioritet kombineres.
Vi har tidligere set, at flyselskaberne gør billetterne billigere – mod at fjerne nogle af fordele, som eksempelvis adgang til lounge eller gratis sædevalg. Det har man så efterfølgende kunne betale for. Nu går Finnair mod strømmen og sælger en ny billettype, som giver mulighed for at vælge sæde samt komme udenom køen ved check in og sikkerhedskontrollen. Og naturligvis også få prioritet ved ombordstigning.
Billetten er fleksible. Du kan ændre afrejsetidspunktet – og naturligvis få pengene tilbage, hvis du alligevel ikke kan rejse.
Målgruppen er forretningsrejsende.
Fra slutningen af februar kan forretningsrejsende hos Finnair som noget nyt købe en PrioFlex-billet. Den nye billettype kombinerer de mest populære tjenester for forretningsrejsende. PrioFlex er tilgængelig på Economy Class på kortdistanceflyvninger og Premium Economy og Economy Class på langdistanceflyvninger.
”PrioFlex er skræddersyet til at imødekomme forretningsrejsendes behov. Den kombinerer alle fordelene fra Flex-billetterne med de mest eftertragtede prioriterede tjenester i lufthavnen. Med denne billet får man adgang til hurtig check-in, fortrinsadgang til sikkerhedskontrollen og prioriteret boarding, hvilket sikrer en effektiv forretningsrejse, selv i travle lufthavne,” udtaler Robert Lönnblad, Markedsdirektør for Europa og ansvarlig for forretningsrejser hos Finnair.
Udover disse fordele giver PrioFlex-billetten mulighed for at ændre ens afrejsedato og få refunderet sine penge, hvis man skulle blive nødt til at aflyse sin rejse. Med billetten har man mulighed for at medbringe en mindre taske som håndbagage samt en til to indcheckede kufferter afhængigt af rejseklasse og rute. Derudover kan der vælges et sæde uden ekstra omkostninger, enten blandt standardpladserne eller blandt de foretrukne pladser
Det vil fortsat være muligt at bestille Light-, Classic- og Flexbilletter som forretningsrejsende med Finnair. PrioFlex-billetter kan købes gennem Finnair Corporate Portal samt rejsebureauer, som bruger NDC-protokollen. Disse billetter er eksklusivt tilgængelige for Finnairs erhvervskunder, der har en eksisterende samarbejdsaftale med selskabet.
Finnair Corporate Portal er skræddersyet til Finnairs erhvervskunder, og portalen er blevet forbedret med en række nye funktioner og billetmuligheder med det formål at effektivisere forretningsrejser. Her kan både rejseadministratorer og rejsende foretage billetreservationer og administrere oplysninger. Finnair Corporate Portal giver adgang til både de aftalte kontraktpriser og alle øvrige tilgængelige Finnair-priser, hvilket giver fleksibilitet til at vælge den mest hensigtsmæssige rejse.