Turkish Airlines øger til Thailand og åbner ny lounge i Bangkok

Foto: Cato Lien

Vi har tidligere testet alle Star Alliance loungerne i Bangkok Suvarnabhumi Airport og nu ser det ud til at vi snart må tilbage for at teste en ny lounge. 

Da vi sidst var forbi Bangkok tog vi nedenstående billede og konkluderede at “det lugter af ny lounge”. Den nye lounge ligger mellem Singapore Airlines og Eva Airs lounger.

Dette observerte vi i august i fjor, og den nye loungen er altså ikke klar for åpning før i mars i år.

Turkish Airlines har holdt kortene tæt til kroppen når det gælder informationer om den nye lounge, men takket være nogle af vores læsere, så kan vi nu meddele, at Turkish Airlines forventer at åbne den nye lounge i marts måned.

Egentligt er det lidt overraskende, da flyselskabet ikke har så mange lounger på udestationer. Selskabet er jo kendt for at have en af Europas bedste lounger i deres hjemmelufthavn i Istanbul. Derudover har de lounger i Washington D.C., Nairobi og Moskva. Så den nye lounge bliver kun deres fjerde på udenlandske destinationer.

Turkish Airlines har ikke selv afsløret noget om hvad vi kan forvente af den nye lounge i Bangkok. Men vi ved at den ligger i D-området – ved gate D8. Altså mellem Singapore Airlines og Eva Airs lounger. Ideelt for lidt “loungehopping”, hvis du har lidt ekstra tid i lufthavnen.

Du kan læse mere om den nye lounge hos LoyaltyLobby.

Læs vores andre tests af lounger i Bangkok:

Test: Singapore Airlines SilverKris Lounge Bangkok
Test: Eva Air Lounge Bangkok
Test: Thai Airways Royal Silk Lounge

Øger antal frekvenser til Thailand

Turkish Airlines opererer 2 daglige flyvninger mellem Istanbul og Bangkok. Men fra 8. august 2019, så søger de til tre daglige afgange. Derudover, så øges også ruten mellem Istanbul og Phuket fra 6 til 7 ugentlige afgange.

Alle deres flyvninger til Thailand flyves med fly af typen Airbus A330-300

Rutetiderne fra Istanbul til Bangkok er fra 8. august:

TK068 – fra Istanbul kl. 01.25 – ankommer Bangkok kl. 15.00
TK058 – fra Istanbul kl. 17.55 – ankommer Bangkok kl. 07.30
TK068 – fra Istanbul kl. 20.10 – ankommer Bangkok kl. 09.40

Rutetiderne fra Bangkok til Istanbul er fra 8. august:

TK059 – fra Bangkok kl. 09.25 – ankommer Istanbul kl. 15.50
TK065 – fra Bangkok kl. 21.45 – ankommer Istanbul kl. 04.00
TK069 – fra Bangkok kl. 23.00 – ankommer Istanbul kl. 05.20

Fra 3. september 2019 vil ruten til Phuket øge til daglige afgange og da bliver rutetiderne sådan:

TK172 – fra Istanbul kl. 20.05 – ankommer Phuket kl. 09.50
TK173 – fra Phuket kl. 11.20 – ankommer Istanbul kl. 17.45

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here