Det sker ikke ofte, at de eksisterende alliancer i luftfarten bliver udvidet. Denne gang er der dog heller ikke tale om en udvidelse med et fuldgyldigt medlem, men dermed en ny – såkaldt – connecting partner.
Det er Star Alliance-medlemmet, Thai Airways’ datterselskab Thai Smile, som nu skal knyttes tættere til alliancen, men altså ikke bliver fuldgyldigt medlem. På et møde i Star Alliance i weekenden, blev ansøgningen fra Thai Smile om at blive “connecting partner” godkendt.
Thai Smile blev etableret i 2011 og flyver idag 27 regionale ruter med sine 20 fly af typen Airbus A320.
“Connecting Partner”-programmet blev startet i 2016 og første medlem var kinesiske Juneyao Airlines i 2018. Dette program er tænkt som en måde at knytte flere og mindre flyselskaber tæt til alliancen – primært selskaber som flyver regionale ruter.
Passagerer som har en videreforbindelse med en Star Alliance Connecting Partner kan nyde de samme fordele, som man gør på de øvrige Star Alliance-selskaber, hvis man har status i et af alliancens bonusprogrammer. Man kan naturligvis også checke sin bagage ind hele vejen til slutdestinationen.
“Tre år efter introduktionen af det nye program er det en fornøjelse at kunne fortælle at Thai Smile bliver det næste flyselskab, som bliver connecting partner. Dette vil hjælpe os i arbejdet med at styrke vores position som den førende alliance indenfor luftfart” sagde Star Alliancen-chefen, Jeffrey Goh.
“Vi er meget glade for at Star Alliance har givet os grønt lys for at Thai Smile kan færdiggøre arbejdet med at blive connecting partner. Dette giver os en unik mulighed for at bidrage til og drage fordele af den stærke alliancen og netværk – og samtidigt forfølge vores egen forretningsmodel, som vil give kunderne en god flyrejse for den moderne rejsende til acceptable priser” siger Leelayudth, Acting CEO, THAI Smile Airways.
Det Bangkok-baserede flyselskab har startet implementeringen af den nødvendige teknologi og de kommercielle forhold, som vil gøre Thai Smile klar til at arbejde tættere sammen med Star Alliance selskaberne fra 2020. Fra dette tidspunkt vil flyselskabet tilbyde sine passagerer med Star Alliance Gold status adgang til prioriteret check-in, Thai Smile Lounger og prioriteret bagage.
Følg også FinalCall.travel på Facebook for så går du ikke glipp av de viktigste nyhetene!
Husk at du kan bli medlem av våre lukkede Facebook-gruppe for alle som reiser mer enn gjennomsnittet. For å bli medlem er det et krav at du reiser ofte og at du svarer på de tre spørsmålene vi stiller deg ved innmelding. Meld deg inn i Frequent Traveler Norge her.