KLM og universitet vil designe ny flytype

Flyselskaberne står i disse tider i kø for at bidrage til mere “bæredygtig” luftfart. KLM er ingen undtagelse. De har netop indgået et samarbejde med Delft Tekniske Universitet, hvor de skal researche omkring udviklingen af en ny flytype, som skulle være mere bæredygtig. Arbejdstitlen er “Flying-V”.

Flytypen var oprindeligt et koncept med fokus på fremtidens fly-design, men den kan til dels sammenlignes med den eksisterende Airbus A350. Selvom “Flying-V” ikke er helt så lang som A350, så har den samme bredde. Det betyder at flytypen kan bruge den eksisterende infrastruktur i lufthavnene, såsom gates, startbaner, hangarer m.v.

Det er planen at flyet skal kunne transportere samme antal passagerer og fragtmængde som en A350 – hhv. 314 passagerer og 160m3 fragt, men flyet vil være mindre end A350 og dermed have mindre aerodynamisk modstand.

Flyet vil blive designet i en V-form, som vil integrere passagerkabinen, fragtrum og brændstoftanke i vingerne. Det vil have forbedrede aerodynamiske egenskaber og reduceret vægt, hvilket universitetet og KLM påstår kan give en brændstofbesparelse på 20% i forhold til A350, som er det mest brændstofeffektive fly idag.

En flyvende model (i mindre skala) af Flying-V vil blive præsenteret til KLM Experience Days i Amsterdam i forbindelse med flyselskabets 100 års jubilæum i oktober.

Det er planen at motorerne på flyet skal være af en type, som er de mest brændstofeffektive i dag og som på sigt kan konverteres til at flyve på el i stedet for jetfuel.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here