Singapore Airlines øger igen antal flyvninger fra København

Singapore Airlines Airbus A350. Foto: Singapore Airlines.

Singapore Airlines har netop meddelt, at selskabet øger frekvensen på ruten mellem København og Singapore.

Fra den 3. februar 2022 får Singapore Airlines fem ugentlige afgange direkte til Sydøstasiens gateway, Singapore. De såkaldte Vaccinated Travel Lane (VTL)-afgange gør det muligt at rejse ind i Singapore uden karantænekrav.

Blot en måned efter Singapore Airlines’ sidste udvidelse af rejseplanen øges frekvensen mellem Singapore og København yderligere. Fra februar 2022 er selskabet igen oppe på fem ugentlige afgange. Billetsalget starter fredag d. 19. november. 

I midten af oktober blev Danmark omfattet af det særlige karantænefri Vaccinated Travel Lane (VTL)-netværk. Rejsende, der følger de nødvendige sundshedsinstrukser i VTL regelsættet og flyver med Singapore Airlines’ særlige VTL-afgange fra København Lufthavn, kan rejse til Singapore og opholde sig der uden krav om karantæne. 

Muhammad Raimi, General Manager for Singapore Airlines Nordics, siger: 

”Det er en utrolig glædelig nyhed, at vi igen udvider afgangene fra København. Siden lanceringen af ​​VTL-flyvningerne fra København til Singapore har vi set en øget lyst hos de rejsende i regionen til at rejse til Singapore og videre ud. VTL-ordningen har været med til at sikre en forsvarlig og gradvis genåbning af Singapore, samtidig med at rejsende kan færdes sikkert og uden behov for karantæne. De danske passagerer, uanset om de er forretnings- eller fritidsrejsende, har taget godt imod de muligheder, VTL giver, og derfor vil alle vores fem ugentlige afgange være VTL-flyvninger.”

Fra 29. november er svenske rejsende også omfattet af VTL-ordningen, og det glæder Muhammad Raimi, da mange rejsende fra Sydsverige benytter Københavns Lufthavn som den primære internationale lufthavn.

Multi-city-rejseplaner i og mellem VTL-lande er tilladt såfremt de rejsende overholder 14-dages reglen. Dvs. at de inden for 14 dage ikke har besøgt eller været i transit i et ikke-VTL-land. En rejsende kan fx rejse fra Växjo, Stockholm eller Rom til København og videre til Singapore på en af de særlige VTL-afgange.

Nuværende og kommende rejseplan og VTL-afgange fra København

SQ353 med afgang mandage og torsdage fra København har siden 1. november 2021 til Singapore også været VTL-afgange. SQ351 bliver til VTL-afgange pr. 19. januar 2022. Således vil alle ugentlige afgange fra København til Singapore fra 19. januar 2022 være VTL afgange.

Her kan du se oversigten over Singapore Airlines afgange til og fra København:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here