Qatar Airways og JetBlue indgår loyalitetssamarbejde

JetBlue og Qatar Airways indgår nu et samarbejde, hvor det bliver muligt for medlemmer af deres respektive bonusprogrammer at optjene bonuspoint på tværs af de to selskaber.

Hverken JetBlue eller Qatar Airways er måske de mest benyttede loyalitetsprogrammer på disse breddegrader. Men med det nye samarbejde, så kan det ganske givet være interessant for nogen.

JetBlue er kendt for at tilbyde et ganske godt produkt indenrigs i USA og tilbyder desuden familiekonto i deres loyalitetsprogram, TrueBlue.

Det betyder i praksis at man hurtigt kan optjene brugbare point, hvis man samler familiens point efter f.eks. en ferierejse med Qatar Airways.

Med det nye samarbejde mellem Qatar Airways og JetBlue, så bliver det muligt at f.eks. samle sine point fra Qatar Airways flyvninger hos JetBlue eller omvendt.

Derudover har de to flyselskaber også et samarbejde, så man kan booke gennemgående billetter på omkring 100 destinationer i USA.

Det vil også blive muligt at bestille bonusbilletter på tværs af de to flyselskaber. Indenfor de næste måneder vil Qatar Airways åbne for at Privilege Club medlemmer også kan bestille bonusrejser med JetBlue.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here