Singapore Airlines med stor ordre til Boeing

Singapore Airlines Boeing 777-9. Foto: Boeing

Singapore Airlines er et af meget få flyselskaber som kun opererer såkaldte widebody fly. Det vil sige store fly med 2 midtergange. I dag opererer Singapore Airlines en flåde bestående af Airbus A330-300, A350-900 og A380-800 samt Boeing 777 i forskellige udgaver. Nu har de bestilt flere fly. Denne gang fremtidens modeller fra den amerikanske flyproducent Boeing.

I går underskrev selskabet en intensionsaftale på hele 39 nye fly, med en yderligere option på yderligere 6 fly. Det er 20 fly af typen Boeing 777-9 og 19 Boeing 787-10 som er bestilt i denne omgang. Med de ordrer, som allerede er afgivet samt hvis alle optioner udnyttes, så vil Singapore Airlines få leveret hele 51 nye fly fra Boeing i de kommende år.

Boeing 777-9 flyene vil blive leveret med start i 2021/2022 og Boeing 787-10 fra 2020/2021.

– Dagens store ordre af widebody fly giver os muligheden for fortsat at operere en moderne og brændstof-effektiv flåde som giver Singapore Airlines Group muligheden for at ekspandere yderligere for at sikre at vi beholder vores førende position i branchen, siger Chief Executive Officer i SIA Group, Mr Goh Choon Phong. Og han fortsætter: Vi fortsætter med at investere i fremtiden for SIA Group. Denne bestilling er endnu et bevis på at vores satsning på Singapore som vores hub, og at vi derudover vil kunne tilbyde yderligere rejsemuligheder for vores kunder.

Dette er Singapore Airlines’ første ordre af den helt nye Boeing 777-9. Selskabet er allerede det første flyselskab til at tage Boeing 787-10 i brug, som selskabet allerede i 2013 bestilte 30 fly af – med levering i 2018/2019.

Udover de 30 Boeing 787-10, har selskabet også en stor ordre hos Airbus. Her venter levering af 5 nye Airbus A380-800 og hele 57 Airbus A350-900 fly.

Fik du læst nyheden om at Singapore Airlines åbner ny rute fra Stockholm? Læs mere om det på dette link.

Vi har tidligere skrevet anmeldelser af Singapore Airlines. Dem finder du her:

Boeing 787-10 Dreamliner. Foto: Boeing
Boeing 787-10 Dreamliner. Foto: Boeing

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here