Send tekstbeskeder i hele verden i et helt år for 70 kr.

Selvom roamingpriserne i Europa generelt er faldende, så kan det stadig være en dyr fornøjelse at være i kontakt med venner og familie derhjemme når man rejser ud i verden. Nu er der kommet en løsning på markedet, som giver dig mulighed for at være i kontakt med din omgangskreds for et meget lille beløb mens du er på farten.

ChatSim er en løsning, som helt sikkert vil passe mange rejsende rigtigt godt. Det giver dig mulighed for at være i kontakt med familie og venner – uanset hvor du er i verden. Og det allerbedste er at det kun koster småpenge. Prisen for at have adgang til udvalgte chat- og tekstfunktioner er kun 10 dollars – dvs. under 70 kroner. For et helt år.

 

Rigtig god deal, men der er begrænsninger

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men faktum er at dealen er god nok. Den kommer dog med nogle begrænsninger, hvis du skal holde dig på den lave pris.

F.eks. er det ikke muligt at sende almindelige sms-beskeder til denne pris. Men du kan bruge både WhatsApp og Facebook Messenger – samt nogle andre og mere ukendte app’s, som også giver dig mulighed for at sende beskeder. Disse app’s vil helt klart være nok for de fleste, som er på rejse og blot ønsker en mulighed for kontakt til dem derhjemme.

De app’s som understøttes p.t. er: Whatsapp, Messenger, QQ International, WeChat, LINE, Telegram, BBM, Hike og Kakao

ChatSim kan bruges i over 150 lande i hele verden.
ChatSim kan bruges i over 150 lande i hele verden.

 

SMS og tale er også muligt

Det er muligt at tilkøbe nogle “point” som så kan bruges til at lave opkald eller sende rigtige sms beskeder. Men disse betales der altså for i henhold til dit forbrug. Prisen er stadig meget rimelig i forhold til hvad andre udbydere opkræver for det samme.

 

Dækning

ChatSim har dækning hos 250 mobiloperatører i over 150 lande i hele verden – og muligheden for at sende beskeder via disse udvalgte app’s gælder i alle lande.

 

Pris

ChatSim koster 10 dollars i oprettelse. Herefter 10 dollars pr. pr for at have adgang til at sende gratis beskeder og emojis via de udvalgte app’s. Ønsker du også at kunne lave opkald og sende almindelige sms beskeder, så kan du altid sætte flere penge ind på din konto løbende.

 

Læs mere på ChatSim.com

 

FinalCall.travel har ingen forbindelse til ChatSim og tjener ikke kommission for at henvise kunder.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here