Nu kan du måle din håndbagage via KLM på Messenger eller i deres app

Nu er det blevet endnu lettere for KLM’s passagerer af måle størrelsen på håndbagagen – enten via KLM Messenger eller flyselskabets app.

KLM har længe været ret langt fremme når det gælder om at stille nye teknologiske hjælpemidler til rådighed for passagererne. En god app og muligheder for at komme i kontakt med flyselskabet via sociale medier m.v. er noget som det hollandske flyselskab har prioriteret højt. Og den udvikling ser ud til at fortsætte.

Nu har KLM nemlig også gjort det muligt for brugere af deres KLM for Messenger service eller appen, at måle om størrelsen på deres håndbagage overholder de tilladte mål. Det er med den såkaldte AR (Augmented Reality) teknologi at dette nu er muligt for brugere, som har mindst en iPhone 6s eller nyere.

I KLM’s nye bagagemåler, så vil der være en fiktiv og gennemsigtig kuffert, som tydeliggør de maksimale håndbagagemål. Denne kuffert er transparent og kan via kameraet holdes over din rigtige kuffert, så du kan se om du holder dig indenfor de tilladte mål.

KLM er et af de få firmaer i verden, som også kan tilbyde AR via Messenger. Her er teknologien stadig under udvikling.

 

Foto: KLM

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here