Efter over 30 års pause, så vender SAS nu tilbage til JFK-lufthavnen i New York. Torsdag ved aftenstid lettere et af flyselskabets Airbus A321LR fra København.
Der var fest i gaten torsdag ved aftenstid da SAS bød ind til indvielse af deres nye rute fra København til New York JFK-lufthavnen. Ruten flyves i opstartsperioden af et mindre Airbus A321LR-fly, som har plads til 157 passagerer – fordelt på SAS Go, SAS Plus og SAS Business.
Passagererne og de indbudte gæster blev budt på burger sliders fra Cocks & Cows samt Mikkeller øl af forskellige typer.
Læs også: Anmeldelse af Business Class ombord på SAS Airbus A321lR
SAS-chef, Anko van der Werff, bød passagererne velkomne og holdt en lille tale, hvor han understrege at SAS satser stort på New York og nu tilbyder endnu flere muligheder med JFK-lufthavnen, som tillæg til afgangene til Newark.
Herefter blev “den røde snor” klippet og ruten var officielt åbnet.
Her i foråret flyves ruten 5 gange ugentligt fra København og senere – når sommerprogrammet for alvor får i gang – så øges frekvenserne til daglige afgange. I sommerperioden opgraderer SAS også ruten til et af de større Airbus A330-fly, som har plads til 262 passagerer.
I JFK-lufthavnen til SAS benytte sig af Terminal 7, som British Airways tidligere har brugt – inden de flyttede sammen med deres OneWorld-partner, American Airlines, i den nyrenoverede Terminal 8. SAS kune ikke på stående fod oplyse om hvilke loungemuligheder passagererne har i JFK. P.t. er der kun en Alaska Airlines lounge tilbage i Terminal 7 og da de ikke er i alliance med SAS, så har passagererne altså kun adgang, hvis SAS laver en aftale med loungen.
Med den nye rute håber SAS at kunne tilbyde et mere attraktivt produkt med lettere afgang til centrum og andre dele af New York – end de kan fra Newark, som ligger i New Jersey.
Både afgangenen fra København og New York er aftenafgange, som giver mulighed for en hel arbejdsdag inden afrejse. Ankomst bliver dog naturligvis tilsvarende senere, hvor man først kommer frem til New York sent på aftenen og retur til Danmark efter frokost.
Den sene ankomst til New York gør det dog svært at finde passende videre forbindelser fra New York samme dag, men for passagerer, som har New York som slutdestination kan ruten være oplagt. Her har kunderne langt flere muligheder for forbindelser fra Newark, som ankommer tidligere og er en hub for SAS’ Star Alliance-partner, United Airlines.
Læs også: Anmeldelse af SAS Plus på Airbus A321LR
Afgangstiderne på den nye rute er som følger:
Lavsæson:
Mandag, torsdag, fredag, lørdag, søndag
CPH-JFK: 18:25 – 21:30
JFK-CPH: 23:00 – 12:55
Sommar 2023
Dagligt
CPH-JFK: 19:20 – 22:00
JFK-CPH: 23:55 – 13:45
SAS satser stor på New York
Den nye rute fra København til JFK-lufthavnen er ikke den eneste rutenyhed SAS er kommet med når de gælder afgange til New York.
Senere på foråret starter SAS nemlig også nye ruter fra Aalborg og Göteborg til Newark lufthavnen i New Jersey.
Dermed vil SAS altså kunne tilbyde direkte afgange til New York fra København (EWR og JFK), Oslo (EWR), Stockholm (EWR), Aalborg (EWR) og Göteborg (EWR). De to sidstnævnte dog ikke med daglige afgange.