SAS tester nedskæringer i SAS Plus produktet

Snacks. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Forskellen mellem SAS Go og SAS Plus bliver nu endnu mindre på udvalgte kortere ruter. SAS tester nemlig nye nedskæringer i Plus-produktet på visse norske indenrigsruter.

Hidtil har kunder, som vælger SAS Plus kunne vælge frit mellem drikke og snacks, som ellers tilbydes til salg på SAS Go. Dog ved visse begrænsninger i alkohol-tilbuddet på visse ferieruter samt skandinaviske indenrigsruter.

Madudvalget er på mange ruter i forvejen ganske skrabet, hvis man rejser efter morgenmadstid – og ikke mindst ret uoverskueligt for mange, hvad som bliver serveret på de enkelte ruter.

På kortere ruter blev tidligere – efter morgenmaden – tilbudt den omdiskuterede (og ofte udenfor Sverige – stærk kritiserede) polarrulle, der for nogle måneder siden dog blev erstattet af en anden type plastikindpakket snack, som vi stadig har tilgode at høre positiv feedback omkring fra vores læsere. Tværtimod har mange kommenteret at det var et skridt tilbage i forhold til polarrullen.

Rejser du på de kortere norske indenrigsruter, så må du forvente dig, at udvalget for de bedst betalende Plus-kunder fremover bliver endnu mere skrabet.

På udvalgte ruter tester SAS nemlig at der kun er 1 drikke og 1 snack inkluderet i billetten på SAS Plus. Vil du f.eks. både have en muffin og et stykke chokolade, så må du betale for en af dem. Det samme gælder, hvis du både vil have en flaske vand og en cola.

Ændringerne er ikke noget SAS har talt særligt højt om, men de har dog sneget ændringen ind på deres hjemmeside, hvor man kan læse følgende:

“På korte Norske innenriksruter tilbyr vi våre Plus-passasjerer en snack og en drikke (gjelder etter 0900).”

Fra sas.no

Med denne ændring, så bliver forskellen mellem SAS Plus og SAS Go altså endnu mindre – for ikke at tale om forskellen på SAS og konkurrenterne som Norwegian og Flyr. Hos f.eks. Flyr får de bedst betalende kunder en flaske vand, men til gengæld et frit midtersæde, hvilket SAS ikke tilbyder på deres dyreste billetter.

Er du Diamond-medlem hos SAS så bliver argumentet for at købe en SAS Plus billet også betydeligt svagere med de nye ændring. Diamond-medlemmer får i forvejen ubegrænsede drikkevarer – uanset kabineklasse – så reelt er forskellen for kunder med denne status, at de ikke kan vælge én snack (f.eks. et stykke chokolade) når de flyver på SAS Plus fremfor på SAS Go.

Ifølge SAS er der tale om en test, som p.t. køres på norske indenrigsruter og primært gælder ruter på under 60 minutter. SAS begrunder nedskæringen med, at det bl.a. handler om at sikre at personalet kan nå at servere alle kunder i Plus-kabinen på de korte ruter.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here