Kommentar: I de sidste 10 år har Rickard Gustafson stået i spidsen for SAS. Det har i store dele af perioden været en yderst turbulent tid, men det er lykkedes for den svenske topchef at få SAS i god økonomisk form og klar til fremtiden – ihvertfald indtil Corona-krisen ramte branchen.
Det har været udfordrende ti år, som Rickard Gustafson har stået i spidsen for SAS. Da han tiltrådte i 2011, så var det et kriseramt flyselskab tæt på konkurs, som han overtog.
Hvem husker ikke de dramatiske dage i efteråret 2012, hvor flyselskabet var minutter fra at gå konkurs, men hvor det lykkedes Gustafson at redde selskabet i overtid. Det gjorde han bl.a. ved at tage et hårdt opgør med flyselskabets meget dominerende og stærke fagforeninger. Et yderst svært, men nødvendigt skridt for at overleve. Flere koncernchefer havde inden ham forsøgt at tage dette opgør, men fejlede. Det lykkedes langt hen ad vejen for Gustafson.
Herefter lykkedes det for topchefen at få vendt udviklingen i SAS og få gjort selskabet økonomisk solidt og komme i en situation, hvor man igen kunne satse offensivt på nye ruter og indkøbe et stort antal nye fly.
Det var under Rickard Gustafsons ledelse at SAS åbnede nye langruter til f.eks. Hong Kong, Miami, Los Angeles og Boston. Ligesom der blev investeret enorme beløb i en ny flyflåde bestående af bl.a. Airbus A320neo og A350. En enorm investering der svarer til prisen for 2,5 Øresundsbro.
Ser vi bort fra 2020, hvor SAS blev ramt af Corona-krisen og dermed den største krise i luftfartens historie, så er det lykkedes for Gustafson at omdanne SAS til et sundt og rentabelt flyselskab der var godt rustet til fremtiden. Der gik endda mange rygter om at SAS ville satse yderligere på flere nye langruter. Corona-krisen ændrede naturligvis den strategi, men uanset stod SAS i en rimelig fornuftig situation før krisen ramte.
Det er måske ikke det bedste tidspunkt for SAS at skulle skifte topchef midt i en historisk krise, men på den anden side, så står SAS overfor at skulle genopfinde sig selv og genopbygge selskabet efter krisen. Måske ikke fra bunden, men vejen frem mod normale forhold med overskud bliver lang og hård.
I sådan en situation, så er det måske ikke nogen ulempe at det bliver den fremtidige chef som også står i spidsen for denne stragegi. Hvis bestyrelsen finder en dygtig chef, som formår at balancere mellem at sikre en stram omkostningsstruktur og samtidigt satse på et attraktivt produkt for kunderne, så kan det faktisk vise sig at være god timing at skifte topchef nu. Gør de ikke det, så kan det til gengæld blive katastrofalt. Men det er en svær balance i et kompliceret selskab som SAS.
Det efterlader så det store spørgsmål. Hvem skal efterfølge Richard Gustafson som topchef i SAS?
Landskamp
I kraft af SAS historiske ejerstrukter med de norske, danske og svenske stater og det faktum at SAS har hele Skandinavien som hjemmemarked, så har der altid været lidt af en landskamp i SAS. Både blandt ejerne, de ansatte samt passagererne. Det har været og er stadigt en stor udfordring i selskabet.
Norge har dog trukket sig ud af ejerkredsen i SAS, så selskabet idag primært ejes af Danmark og Sverige samt svenske Wallenberg.
Danskere og nordmænd har i mange år ofte givet udtryk for at SAS er “Svensk Alt Sammen”. Det skyldes nok primært at hovedkontoret er placeret i Stockholm og de fleste ansatte er svenske. Derfor bliver der også ofte et stort fokus på svenske produkter og hvad svenske kunder ønsker samt ikke mindst er selskabet drevet i en svensk kultur, som ikke altid passer godt til de mere direkte nordmænd og danskere.
Svenskerne derimod mener at SAS satser alt for meget på langruter fra København og så hellere flere ruter fra Stockholm. Sidstnævnte har SAS dog prøvet til bl.a. Hong Kong, hvilket ikke var nogen stor succes og ruten blev da også senere flyttet til København.
Norge er et af SAS absolut vigtigste markeder rent økonomisk set. Men da Norge ikke har ejerskab, hovedkontoret ligger i Sverige og langruterne går fra København, så føler mange nordmænd sig også overset i SAS.
Store kulturforskelle
Umiddelbart tænker mange at vi i Skandinavien er meget ens, men kulturforskellene mellem Danmark, Norge og Sverige kan faktisk ofte være en stor udfordring. I praksis er der nemlig ganske store forskelle på hvordan man driver virksomhed, kundeservice og udvikler produkter. Og (naturligvis set med danske øjne), så vil jeg mene at der har været en tendens i SAS til at man har overset både Norge og Danmark – både når det gælder ansatte og kunder. Det er måske ganske naturligt når hovedparten af de administrativt ansatte arbejder i Stockholm, men det er en udfordring som SAS er nødt til at tage seriøst og ikke mindst få ændret, hvis de skal fortsætte med at have succes udenfor Sverige. Og her kan valget af CEO være et vigtigt signal at sende til både ansatte og kunder.
Hvem kan blive ny koncernchef?
Det store spørgsmål nu er så hvem der er kvalificeret til at overtage posten som koncernchef for SAS og om det kan ende med at blive et “politisk” valg når man tager ejerkredsen i betragtning. For selvom SAS drives kommercielt, så skal man ikke tage fejl af at der er et stort politisk pres mod selskabet og også internt i selskabet trives “landskampen”.
Umiddelbart ser jeg ikke rigtigt nogen fra interne række, som kan overtage jobbet, så jeg vil tro man kigger efter et nyt ansigt udenfor SAS. Her er spørgsmålet så om man låser sig fast til at det skal være en skandinav eller man også tør kigge mere internationalt.
En interessant mand til posten kunne være danskeren Niels Smedegaard, som har en fortid som CEO hos DFDS. Men han er idag bestyrelsesformand for Norwegian, så der kan evt. være nogle konkurrenceklausuler, som kan sætte en stopper for det.
En anden oplagt person kan være nordmanden Robin Kamark. Han har erfaring som CCO i SAS fra tidligere og har efterfølgende været CCO for Etihad, hvor han trådte tilbage i november efter en omstrukturering i dette selskab. Som en del af jobbet i Etihad har han ligeledes været bestyrelsesmedlem i Jet Airways og Virgin Australia. Han har også erfaring som koncerndirektør i den norske finans- og forskringskoncern Storebrand.
At vælge en dygtig norsk chef kan muligvis være et fornuftigt træk, hvis man tænker lidt strategisk. Det kan sende et signal til både kunder og ansatte om at det skandinaviske flyselskab ikke kun er svensk og dansk ligesom den norske kultur og mentalitet ligger godt placeret mellem den danske og svenske. Hvor processer ofte kan være lidt “tunge og langsomme” i Sverige og måske lidt “hurtige” i Danmark, så vil norsk mentalitet ofte placere sig fornuftigt midt i mellem. Specielt i et selskab med tre forskellige kulturer, så kan det være en væsentlig ting at tage med betragtning når en ny chef skal vælges. Det må naturligvis ikke overskygge at man vælge “ret person til jobbet” eller de øvrige kvalifikationer.
Kamark kan efter min mening være et interessant bud på en ny koncernchef i SAS. Han har erfaring både som topchef og ikke mindst med den komplicerede kultur i SAS. Derudover har han erfaring fra et flyselskab, som er kendt for at levere et godt kundefokuseret produkt. Desuden tæller det også op at han har erfaring som topchef udenfor flybranchen.
Måske vigtigste beslutning for SAS bestyrelsen nogensinde
Men lige nu er alt åbent og det bliver spændende at følge hvem SAS vælger til at stå i spidsen for deres store genopbygning efter Corona-krisen. Det bliver måske det vigtigste valg SAS bestyrelsen skal træffe nogensinde. I en så udfordret branche, så kan et forkert valg være katastrofalt, mens det rigtige valg kan placere SAS rigtigt fornuftigt i den fremtidige konkurrence.
Jeg håber ikke det ender med nogen landskamp eller bliver et “politisk” valg af koncernchef, men jeg kan godt frygte det.
En nye chef skal sætte kursen for fremtidens SAS og ikke mindst stå i spidsen for at opbygge en kultur i selskabet, som fungerer mellem alle tre skandinaviske lande. Det er en stor opgave som venter den nye chef og en tung arv der skal løftes efter Richard Gustafsons bedrifter med at få vendt SAS til et stabilt og rentabelt selskab.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.
