SAS følger nu de amerikanske flyselskaber og gør det frivilligt om passagererne vil bruge masker på deres flyvninger til og fra USA.
Efter at en føderal dommer i Florida i går besluttede at Præsident Bidens mandat om at bruge masker på offentlige transportmidler var ulovligt, så gik der ikke længe inden de fleste amerikanske flyselskaber meldte ud at det fremover ville være frivilligt for passagererne om de vill bruge maske ombord.
Nu følger SAS også efter og fra i dag vil det ikke længere være at krav at bruge maske ombord på selskabet ruter til og fra USA. Det oplyser SAS til FinalCall.travel.
SAS norske pressechef, John Eckhoff udtaler:
“Obligatorisk mundbind ophører fra og med i dag på vores flyvninger til og fra USA. Indtil videre opretholder SAS obligatorisk mundbind ombord på flyvninger til destinationer, som kræver det. For SAS gælder det Italien og Asien”
For SAS-kunder betyder det altså at passagerer til samtlige amerikanske destinationer ikke længere behøver at bære maske ombord eller i lufthavnene – medmindre de altså selv ønsker det.
Dermed er det altså fremover frivilligt at bære maske ombord på langt de fleste SAS afgange. Undtagelserne er dog ruter til Italien samt Asien, hvor myndighederne stadig kræver det.