Ryanair varsler hård vinter med priskrig

Ryanair Boeing 737MAX. Foto: Boeing

I forbindelse med præsentationen af regnskabet for første halvår, så kommenterede Ryanair også på hvordan de forventer luftfarten udvikler sig i den kommende tid. Og de spår en hård vinter forude – med priskrig på flybilletter.

Det er gode nyheder for passagererne, men for flyselskaberne er der ikke meget lys for enden af tunnelen den kommende vinter.

Ifølge Ryanairs analyser, så forventer det irske lavprisselskab at der kræves “fortsat prisstimulering”, som de kalder det. Det til trods for at antallet af flypassagerer er fortsat stigende, men dog stadig langt fra niveauet inden Corona.

Med oliepriser i rekordhøje niveauer og flyselskaber over hele verden, som stadig forsøger at genetablere sig efter historien største krise i luftfarten, så er de lave priser på flybilletter ikke godt nyt.

Vintersæsonen er – under normale forhold – en periode hvor kun meget få flyselskaber tjener penge. Traditionelt taler man om i branchen, at man om vinteren sætter det til man har tjent om sommeren. Udfordringen for luftfarten er dog at de nu ikke har tjent penge de seneste to somre – og igen står foran en vinter, hvor der kan være langt mellem udgifter og indtægter. Ikke mindst p.g.a. de rekordhøje oliepriser for tiden.

Men Ryanair er dedikerede til at få fyldt deres fly og forventer at “stimulere priserne”, som de siger. Med andre ord, så betyder det at passagererne kan forvente sig en priskrig i de kommende vintermåneder.

Ryanair mener dog selv at de står i en bedre situation end konkurrenterne da de har investeret i nye fly (Boeing 737MAX i en speciel version med plads til 200 passagerer, red.). Det skriver Sky News.

Det irske flyselskab forventer at 65 af de bestilte 210 Boeing 737MAX fly er i drift næste sommer. Flyene – i Ryanairs version – kan have 4% flere passagerer og bruger 16% mindre brændstof end tidligere versioner af Boeing 737.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here