Rejsebrev: Singapore Airlines First Class København – Singapore

En af vores læsere har netop haft muligheden for at teste noget af det ypperste, som Singapore Airlines har at byde på. Kom med ombord og se hvad han oplevede helt fremme i flyet.

Efter at jeg besøgte Japan for første gang for nogle år siden, så har jeg altid haft lyst til at vende tilbage. I november måned begyndte jagten så på ledige bonuspladser – for at brænde 220.000 point og en 2-for-1 voucher af.

Jeg var så heldig, at jeg fandt ledig plads på Singapore Airlines First Class på strækningen mellem København og Singapore i april. Med undtagelse af London-Singapore, så er dette eneste mulighed for at booke bonusbilletter gennem EuroBonus på First Class med Singapore Airlines. Da dette tilbud forsvinder til november 2019 (hvor Singapore Airlines skifter flytype til A350 uden First Class, red.), så var det en fornøjelse at sidde med billetten i hånden.

Jeg checkede ind i København da jeg kom med fly fra Oslo samme formiddag. Singapore Airlines giver adgang til SAS loungerne på Kastrup og det er ikke akkurat den bedste opladning til en First Class rejse. Her kunne de godt have brugt lidt penge på at give adgang til f.eks. Eventyr-loungen, som ligger udenfor Schengen området. Med en ganske tæt forbindelse, så valgte jeg at droppe loungen denne gang.

Boarding sker i D-området og man skal igennem paskontrollen fæørst. Det gik hurtigt og smidigt at komme igennem denne dag.

First Class passagerer bliver inviteret til at gå ombord først og vel inde i flyet blev jeg hilst velkommen og ført til mit sæde. Ikke længe efter jeg havde sat mig, så fik jeg en varm klub og et glas champagne. Valget stod mellem Krug eller Dom Perignon. Jeg er nok mest til førstnævnte.

Frem til afgang var der gode muligheder for at studere sædet, menuer og amenity kit, mens vi ventede på at de øvrige passagerer skulle komme ombord.

Champagneservering ombord. Eksklusive drikkevarer!

Sædet er meget bredt og der er nærmest plads til to personer i bredden. Det kan naturligvis lægges helt fladt ned og hvis man ønsker at sove, så sørger kabinepersonalet for at rede sengen for dig. Men hvem sover en dagsflyvning væk på First Class?

Bordet trækkes ud fra konsollen under tv-skærmen og er stort og solidt.

Serveringen startede så snart vi var kommet i luften. Jeg fortsætte med Krug i årgang 2004. Boblerne blev akkompagneret af en skal med nødder. Derefter blev flyselskabets signaturret, Satay-spyd, serveret som en lille appetitvækker.

Nødder og mere Champagne efter afgang.
First Class versionen af Singapore Airlines signaturret; Satay spyd

Efter dette blev bordet dækket op med hvid dug og alt som hører til et gourmetmåltid. Kaviar er et must på First Class.

Her er billeder fra måltiderne. Billeder af menuen kommer til sidst, men jeg kan sige at udvalget var upåklageligt.

Maden smagte rigtigt godt og for at runde måltidet af, så bestilte jeg en Johnnie Walker Blue Label. Stewardessen kom med hele flasken på en bakke og serverede ved sædet. Rigtigt flot.

Derefter blev underholdningssystemet undersøgt.

Senere blev der arbejdet lidt.

Serveringen fortsatte og personalet ombord var meget servicemindede og hyggelige. Jeg fik også to Singapore Airlines-bamser som en lille souvenir.

Før landing i Singapore blev der serveret morgenmad. Også dette smagte fortræffeligt.

Rester av noe av frokosten

Det eneste minus var at jeg havde meget kort tid til næste fly ud af Singapore. Derfor nåede jeg desværre ikke at besøge den berømte The Private Room, men alt i alt var det en helt suveræn rejse med Singapore Airlines.

Her kommer menuerne:

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here