Home of ESS forvandler Marienlyst Strandhotel: Skaber ny, fortryllende atmosfære

Marienlyst Strandhotel har netop gennemgået en fortryllende forvandling. Forvandlingen er sket i samarbejde med virksomheden Home of ESS, der med sit interiør er kendt for at skabe magiske og mindeværdige oplevelser. Hotellets nye indretning introducerer ikke kun et interiørdesign, der forener eksklusivitet med en kystnær atmosfære på hotellet, men markerer ligeledes en milepæl i Marienlyst Strandhotels historie.

Et historisk hotel

Med sin enestående beliggenhed langs kysten har Marienlyst Strandhotel i en lang årrække været en destination, der har tiltrukket gæster fra både nær og fjern. Hotellets stolte historie går tilbage til 1861, hvor bl.a. fyrster og kongelige nød deres sommer på hotellet. Meget er sket siden da, og Marienlyst Strandhotel har derfor nu også gennemgået en fortryllende forvandling for at sikre, at det fortsat forbliver et moderne og indbydende sted for enhver, der søger en enestående oplevelse.

Tæt samarbejde med Home of ESS

Marienlyst Strandhotels seneste makeover er en hyldest til fortiden og en vision for fremtiden. Den er skabt med en ambition om at bevare hotellets unikke charme og historie, samtidig med at den leverer en atmosfære, der appellerer til alle. Uanset om gæsterne er lokale eller internationale, vil de finde et sted, der udstråler luksus, men stadig bevarer en åbenhed, der er inkluderende og imødekommende.

Den nye makeover er udført i samarbejde med Home of ESS. Home of ESS er en virksomhed, der er kendt for sin evne til at skabe magiske oplevelser med et strejf af glamour. Sammen har de skabt et interiørdesign, der frembringer en fornemmelse af eksklusivitet inspireret af den franske riviera og de sofistikerede Hamptons i USA. Med lyse nuancer i hvid og beige, stilfulde træmøbler og skræddersyet håndværk med mahognifinish giver Marienlyst Strandhotel en fornemmelse af tidsløs luksus.

Home of ESS har ligeledes tilføjet lyse pastelfarver i pink og blå for at tilføre yderligere elegance og stil til interiøret. Detaljer som bl.a. farverige pyntepude tilføjer kontrast og personlighed til hvert rum, hvilket skaber en dybde og en uforglemmelig atmosfære. Herudover har Home of ESS ligeledes skabt specialdesignede lamper til projektet, hvilket giver hotellet en unik karakter, der er svær at overse. På denne måde er Marienlyst Strandhotel ikke kun et hotel – det er en invitation til at opleve ægte kystluksus og historie på sin mest fortryllende måde.

“Vi er stolte af at have haft æren af at arbejde med Home of ESS for at opnå denne bemærkelsesværdige forvandling,” fortæller adm. Direktør Michael Lauritsen. “Vores mål var at respektere den historie og charme, som hotellet har, samtidig med at der blev tilføjet nyt liv og luksus. Vi ønsker, at gæsterne forlader hotellet med minder for livet.”

Marienlyst Strandhotel glæder sig til at byde alle velkommen indenfor til at opleve den nye, fortryllende atmosfære, som hotellet byder på!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here