Oplev et uddøende håndværk: Her finder du den billigste barbering i udlandet

Foto: Spies

Hører du til den type, der på din ferie gerne vil opleve et nærmest uddødt håndværk, så kunne et besøg hos en barber være en god ide. Billigste behandling får du i Tyrkiet – her koster det blot 21 kr. at få skægget skrabet af. Og så sørger barberen samtidig for, at eventuelle hår i næse og øre fjernes med en brændende vatpind.

– Barbererne i Sevilla har jo fået en del gratis reklame gennem Rossinis opera – måske er det derfor, at de har skruet priserne op til otte-ti euro (ca. 60-75 kr.) for at skrabe skummet af turistens ansigt, siger kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

Det er dog stadig billigere end de fleste steder i Danmark. Hos en ”gammeldags” barber i Aarhus koster behandlingen 80 kr. (et årskort kan erhverves for 3.500 kr.). En af de mest trendy barbersaloner i København tager hele 250 kr. for at fjerne skægget.

Spies har bedt deres guider tjekke de laveste priser på en barbering i en række populære rejselande. De kom også tilbage med et råd: aftal prisen inden du sætter dig under kniven:

Grækenland (Lesbos): ca. 30 kr.
Spanien: ca. 80 kr.
Tyrkiet (Alanya): ca. 21 til 30 kr.
Cypern: ca. 37 kr.
Kroatien (Brac): ca. 30 kr.
Thailand (Phuket): ca. 28 kr.
England (London): ca. 120 kr.
USA (Chicago): ca. 165 kr.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here