Omfattende strejke hos British Airways

Foto: Nick Morrish/British Airways

I dag har piloterne hos British Airways startet deres varslede og omfattende strejke. Langt hovedparten af alle British Airways afgange er aflyst i dag og imorgen.

Det har været en udfordrende periode, at være flypassagerer den seneste tid. Masser af strejker har taget passagererne, som gidsler i kampe mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

I foråret var det piloterne i SAS, som strejkede i dagevis for at få mere i løn og bedre arbejdsvilkår. I sidste uge var det SAS bagagefolkene i København, som nedlagde arbejdet helt uvarslet i flere omgange – åbenbart for at tvinge én enkelt ansat ind i deres fagforening.

Piloterne i Ryanair har varslet strejker og vi har set mange mindre strejker rundt om i Europa blandt handling, catering, sikkerhedskontrollører m.v. Alt sammen strejker, hvor de største ofre er de titusindvis af passagerer, som får forstyrret deres rejseplaner.

I dag har piloterne i British Airways, så startet deres varslede to-dages strejke, hvilket betyder at langt hovedparten af British Airways flyafgange er aflyst.

Tjekker man på British Airways hjemmeside, så vil man se at der kun er nogle enkelte afgange, som afgår i dag. Stort set bare afgange, som flyves af partnerselskaber som American Airlines, Iberia, Aer Lingus, Finnair og Qatar Airways. De eneste British Airways flyvninger, som ikke er berørt af strejken er dem som er fløjet af BA Cityflyer, SUN-AIR og Comair.

Er du ramt af den varslede strejke, så har du sikkert allerede modtaget en email om at dit fly er aflyst og blevet oplyst om de muligheder du har for at booke om eller aflyse. Selvom det altid er kaotisk når flyselskaber og passagerer sammes af strejker, så har British Airways forsøgt at minimere generne ved at aflyse afgange på forhånd, så passagererne har haft mulighed for at ændre planer i god tid (og sikkert også for at minimere risikoen for at skule betale EU261 kompensation).

Parterne i konflikten står rimeligt urokkelige overfor hinanden. Hele 93% af piloterne stemte for at strejke, mens flyselskabet står uforstående overfor at piloterne afslog en lønstigning på 11,5% over tre år. Men der er helt sikkert flere detaljer omkring forhandlingerne, som ikke er sluppet ud til offentligheden.

Piloterne har i første omgang varslet strejke i dag og imorgen samt igen d. 27. september 2019.

Imens står passagererne tilbage som gidsler og får ødelagt deres rejseplaner.

Er du ramt at strejken, så kan du gå til British Airways FAQ-side, hvor der er mere information om hvordan du skal forholde dig. Du har også mulighed for at logge ind på “Manage My Booking” på flyselskabets hjemmeside og ombooke eller aflyse din flyvning.

British Airways opfordrer alle passagerer til at bive væk fra lufthavnene, hvis de er ramt af en aflysning, men i stedet ombooke online eller kontakte kundeservice via telefon. Der må dog forventes lange ventetider ved telefonisk henvendelse.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here