Officielt: SAS aflyser Boston-ruten før den er kommet igang

SAS A321LR. Foto: SAS

Tidligere idag kunne vi skrive at meget tydede på, at SAS ville aflyse ruten mellem København og Boston allerede inden den igen er kommet igang. Nu har SAS bekræftet dette overfor FinalCall.travel.

Det er svære tider for flyselskaberne for tiden. Konstant ændrede rejserestriktioner gør det tæt på umuligt at planlægge fremtidige ruter.

I løbet af sommeren kom der flere indikationer på at USA i løbet af september ville lette på de meget strenge indrejserestriktioner mod europæere. Det fik flere flyselskaber – her i blandt SAS – til at planlægge en forøgelse af trafikken til og fra USA.

Blandt andet ville SAS genstarte ruten mellem København og Boston fra 1. september 2021.

Men tidligere idag kunne vi fortælle, at meget tydede på, at ruten alligevel ikke kom igang som planlagt. Første afgang den 1. september stod nemlig angivet i bookingsystemerne som “aflyst” ligesom efterfølgende afgange ikke længere har til salg – selv om de dog ikke var officielt aflyst.

Men nu bekræfter SAS overfor FinalCall.travel, at ruten til Boston igen bliver suspenderet. Det skyldes at EU nu planlægger at genindføre strenge restriktioner mod amerikanske rejsende, som i de seneste måneder har kunnet rejse til Europa – til trods for at USA stadig var lukket landet for europæere.

SAS siger til FinalCall.travel:

“På grund af usikkerheden som råder om fortsatte rejserestriktioner og indrejsekrav og hvordan det påvirker efterspørgslen på rejser til USA, så har SAS besluttet at udskyde ruten mellem København og Boston. Det indebærer også at SAS første flyvning med den nye flytype, A321LR, kommer at skydes frem”.

I denne uge havde SAS også planlagt at vise flyets konfiguration frem for pressen. Dette arrangement er nu også udsat.

Læs også: Dette kan du forvente dig ombord på SAS Airbus A321LR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here