Norwegians konkursbeskyttelse forventes forlænget

Norwegian Dreamliner 787. Foto: Cato M. Lien

Norwegian er for tiden under konkursbeskyttelse fra retten i Irland. Denne beskyttelse forventes nu at blive forlænget yderligere.

Det kriseramte flyselskab, Norwegian, og flere underselskaber er i øjetblikket under konkursbeskyttelse i det irske retssystem. Denne konkursbeskyttelse forventes nu at blive forlænget i yderligere 50 dage. Det skriver Irish Times.

En af konkursbehandlerne, Kieran Wallace fra KPMG, forventes at ansøge retten om en forlængelse af den nuværende konkursbeskyttelse, som efter planen skulle udløbe 25. februar 2021. Wallace fortalte mandag retten at han forventede at konkursbehandlerne ville søge om at får forlænget beskyttelsen med 50 dage – til totalt 150 dage.

Selskaberne NAS og de irske datterselskaber Arctic Aviation Assets, Norwegian Air International, Drammensfjorden Leasing og Lysakerfjorden Leasing har været under konkursbeskyttelse siden november måned.

Norwegian har fremsat en redningsplan, som bl.a. den norske regering har udtrykt villighed til at bakke op omkring. Men det kræver store tab for eksisterende kreditorer og investorer.

Som en del af redningsplanen, så vil Norwegian skære ned på antallet af fly i flåden og koncentrere sig om det nordiske marked. Samtidigt har Norwegian meldt ud at de ikke planlægger at flyve langruter i fremtiden.

Dermed er der altså yderligere ventetid inden der ligger en afklaring om flyselskabets fremtid.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here