Marriott topchef død

Arne Sorensen, topchef for Marriott. Her fotograferet med medarbejdere på Marriott Marquis i San Diego. Foto: Marriott

Det er under to uger siden, at Marriott meddelte at deres topchef, Arne Sorensen, midlertidigt ville reducere sin arbejdsplan for at fokusere på sin kræftnehandling. I dag kan hotelkæden så meddele den triste nyhed at han er afgået ved døden.

Arne Sorensen tiltrådte som topchef for hotelkæden Marriott i 2012 og har siden da stået i spidsen for at udbygge og styrke kædens aftryk. Bl.a. med opkøbet af Starwood Hotels & Resorts.

I 2019 annoncerede hotelkæden at Arne Sorensen havde fået konstateret kræft i bugspytkirtlen, men at han ville fortsætte sit arbejde mens han gik i behandling.

For under to uger siden blev det så meddelt at han midlertidigt ville reducere sin arbejdstid for at fokusere på behandlingen af sygdommen og familien.

I dag kan Marriott så meddele at Arne Sorensen afgik ved døden igår d. 15. februar 2021.

“Arne var en ekseptionel leder – men mere end det – han var et ekseptionelt menneske” siger J.W. Marriott Jr.

“Arne elskede ethvert aspekt af denne branche og brugte meget tid på at besøge vores hoteller og møde medarbejderne over hele verden. Han havde en fantistisk evne til at forudse hvor branchen bevægede sig hen og sørge for Marriotts vækst. Men den rolle han elskede mest var som ægtemand, far, bror og ven. På vegne af bestyrelsen og Marriotts hundredetusindvis af medarbejdere i hele verden, så sender vi vores dybeste kondolance til Arne’s kone og fire børn. Vi deler jeres sorg og vil save Arne dybt” fortsætter han.

Arne Sorensen startede hos Marriott i 1996 og har gennem tiden arbejdet sig op til at være topchef for hotelkæden. Han blev født i Japan i 1958.

Arne Sorensen blev 62 år.

Arne Sorensen fotograferet med J.W. Marriott Jr. på Time Square. Foto: Marriott

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here