Som følge af Storbritaniens beslutning om “grounde” alle fly af typen Boeing 737MAX, så har Norwegian besluttet at holde deres 18 fly af typen på jorden – uanset hvilke lande de var planlagt at blive brugt i.
Kort tid efter at de britiske luftfartsmyndigheder meldte ud, at de indfører flyveforbud for flytypen, Boeing 737MAX, så melder Norwegian nu ud at de sætter alle fly af typen på jorden.
I en pressemeddelelse skriver flyselskabet, at det er efter anbefalinger fra de europæiske luftfartsmyndigheder, at de nu har valgt at indføre flyveforbud for den nye flytype.
“Norwegian har valgt at satte vores Boeing 737 MAX 8 fly på jorden indtil videre efter anbefaling fra flere luftfartsmyndigheder. Når luftfartsmyndighederne giver råd om dette, så følger vi naturligvis deres anbefaling. Vi beklager overfor passagererne, som bliver berørt af dette, men sikkerheden for passagerer og ansatte kommer altid først” siger Norwegians flyvechef Tomas Hesthammer.
Norwegian har mere end 110 Boeing 737-800 i flåden. Disse vil ikke blive berørt af flyveforbudet – ligesom selskabets Dreamliner-fly heller ikke vil blive berørt.
Norwegian har 18 Boeing 737 MAX 8 fly i flåden og har 110 fly af typen i ordre fra Boeing.
Kort inden Norwegians beslutning, så meddelte de britiske luftfartsmyndigheder, CAA, at de lukkede det engelske luftrum for flytypen.
CAA begrunder flyveforbuddet med at man på nuværende tidspunkt ikke har nok information omkring de to ulykker til at vide om flyet er sikkert. Derfor bliver forbuddet indført som en sikkerhedsforanstaltning. I England er der p.t. frem fly af typen i drift, som alle flyves af charterselskabet TUI.
Flytypen har været involveret i to fatale ulykker indenfor få måneder. I søndags styrtede et fly af typen fra Ethiopian Airlines og i oktober et fly af typen fra indonesiske Lion Air.
De europæiske luftfartsmyndigheder, EASA, og de amerikanske, FAA, har endnu ikke indført flyveforbud for flytypen. Heller ikke den danske Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse har meldt noget flyveforbud ud i skrivende stund.
Boeing har i forbindelse med flyveforbuddet i flere lande nu udsendt denne meddelelse:
“Safety is Boeing’s number one priority and we have full confidence in the safety of the 737 MAX. We understand that regulatory agencies and customers have made decisions that they believe are most appropriate for their home markets. We’ll continue to engage with them to ensure they have the information needed to have confidence in operating their fleets. The United States Federal Aviation Administration is not mandating any further action at this time, and based on the information currently available, we do not have any basis to issue new guidance to operators.”
Her ser det altså ikke ud til at de amerikanske myndigheder, FAA, vil udstede flyveforbud til flytypen.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.