Norwegian Rewards forlænger kvalificerings- og udløbsperiode

Norwegian Boeing 737-800. Foto: Cato M. Lien

Vi har allerede set mange loyalitetsprogrammer hos flyselskaber og hotelkæder, som holder hånden under deres bedste kunder ved at forlænge status eller sænke optjeningskrav. Nu følger Norwegian Rewards efter og forlænger kvalificerings- og optjeningsperiode i Norwegian Rewards.

Efterhånden har langt de fleste loyalitetsprogrammer kommet med løsninger på hvordan deres bedste kunder får forlænget den status, som de ikke har haft mulighed for at (gen)optjene midt i denne Corona-tid.

I en email til sine medlemmer har Norwegian Rewards nu også meddelt, at de kommer deres mest loyale kunder til undsætning.

Selskabet skriver følgende:

“Gladnyhet til våre medlemmer:
For å sikre at du som medlem ikke mister dine Rewards, forlenger vi nå kvalifiserings- og utløpsperioden. I stedet for å telle antall flyvninger siste tolv måneder, vil vi inntil videre telle antall flyvninger fra 1. mars 2019 og utsette utløp av Rewards i minst to måneder.”

Tavshed fra SAS EuroBonus

Vi ved at mange af vores læsere venter på at SAS EuroBonus også følger efter og kommer med en løsning for deres bedste kunder, men hidtil har SAS været helt tavse overfor de mest loyale medlemmer.

Til FinalCall.travel udtalte SAS tidligere at de nu fokuserer på at tage hånd om de kunder som ikke kommer frem til deres destination, men at de vil se på sagen senere. Nu står SAS dog efterhånden tilbage, som et af meget få flyselskaber som endnu ikke har sørget for at holde hånden under de bedste kunder.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here