Norwegian gode til at fylde flyene i marts

Norwegian Boeing 737 Max. Foto: Norwegian

Norwegians trafiktal for marts viser en positiv udvikling med vækst i antallet af passagerer og en belægningsgrad på mere end 80 procent. Den senere tid har selskabet genåbnet flere baser og direkte ruter i Europa og fortsætter med at øge kapaciteten frem mod sommer.

“Vi er særligt glade for belægningsgraden holder sig over 80 procent, selvom vi har indsat væsentlig mere kapacitet i marts. Bookingtallene viser en virkelig god udvikling i løbet af perioden, og vi er glade for at se, at den opadgående tendens i markedet fortsætter. I påsken er der høj aktivitet og mange fulde fly. Henimod sommeren genåbner og introducerer vi nye rejsemål, og vores kunder kan vælge mellem næsten 280 ruter i Europa” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian havde 940.149 passagerer i marts mod 71.399 i marts 2021. Belægningsgraden var på 80,3 procent, hvilket er noget som mange flyselskaber ville have været godt tilfreds med – selv inden Corona-krisen.

Totalt udbød Norwegian 1485 millioner sædekilometer og at dem solgte de 1193 millioner sædekilometer.

I marts havde Norwegian i gennemsnit 48 fly i drift, og 99,4 procent af de opsatte flyvninger blev gennemført. 90,1 procent blev fløjet til tiden. 

I sommerprogrammet er der planlagt næsten 280 ruter til populære destinationer i Europa, og Norwegian vil have omkring 70 fly i drift.

I denne uge fjernede selskabet desuden kravet om brug af mundbind ombord på alle flyvninger.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here