Anmeldelse: Hyatt Place Bangkok Sukhumvit

Foto: Jens Fisker

Vi har testet det mest budgetvenlige Hyatt i Bangkok. Hyatt Place, som ligger på en sidegade til Sukhumvit. Kom med indenfor og se hvad vi synes om hotellet.

Min booking
Jeg bookede hotellet via Orbitz, da jeg havde nogle “Orbucks”, der var ved at udløbe. Jeg betalte $49 (ca. 330 kr) for en overnatning, inkl morgenmad. Prisen var den samme på Hyatts egen side, hvor jeg vil anbefale at man booker, særligt hvis man er medlem af Hyatts loyalitetsprogram; World of Hyatt. 

Første indtryk
Jeg kender området vældigt godt, da jeg ofte har boet på Hilton og DoubleTree, der ligger lige overfor – og derfor har jeg ofte nysgerrigt kigget over på Hyatt Place. Receptionen ligger ikke i stueetagen, så man starter med en elevatortur.

Elevator til receptionen. Foto: Jens Fisker

Jeg ankom ved 14-tiden, men der var ingen ventetid, og så snart man har afleveret sit pas, bliver man bedt om at sætte sig i en lænestol.

Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker

Et minut eller to kom den utroligt venlige receptionist hen til mig (ikke omvendt!), og bad mig skrive under et par steder, overrakte mig nøglen og swipede mit kreditkort. Utroligt smertefrit, og ikke som de fleste andre hoteller, selv finere steder, hvor man står og glaner i mange minutter, og bliver bedt om at udfylde formularer og emailadresse (hvor har I sendt min bookingbekræftelse hen?) og vente på paskopiering osv.

Værelset
Jeg fik et værelse på 12. etage, der var et af de afrundede hjørneværelser. Værelset var ikke stort, men klogt indrettet, men stadig ret trangt. Det var lyst og moderne. Der var køleskab, sikkerhedsboks, strygebræt, elkedel, tv med masser af internationale kanaler (BBC, CNN, CNA, DW osv.) og relativt hurtigt internet. Seng, madras, puder og dyne var udemærkede.

Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker

Restaurant/Bar/Morgenmad
På 3. sal ligger morgenmadsrestauranten, der måske lidt minder om en moderniseret ventesal på en banegård. Akustikken var dårlig, og morgenmaden kun lidt bedre. Dog var der omelet-station, og omeletten var udmærket, det samme var brødet. Kaffeautomaten (der var to, men den ene var i stykker) havde to knapper; americano og espresso. 

Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker

Atypisk nok var det også en “asiatisk sektion” med sushi, som jeg senere fortrød at jeg havde kastet mig ud i. Kvaliteten var himmeltråbende ringe – muligvis et optøet discountprodukt. Men kudos for idéen med sushi til morgenmad.

Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker

På 28. sal ligger en skybar, “Aire Bar”, som de stolt kalder Bangkoks nyeste skybar – et tvivlsomt postulat. Ved indcheckning fik jeg et par two-for-one cocktailvouchers, som jeg ikke benyttede, men jeg sneg mig op ved middagstid for at snuse lidt rundt og nyde udsigten. Bortset fra de to tjenere og mig, var der ingen mennesker. Jeg fornemmer dog at det er anderledes ved solnedgang og om aftenen!

Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker

Andet
Hotellet har en mindre pool, der har sol hele dagen, samt et mindre fitnesscenter, der på lidt mærkelig vis er fordelt på tre lokaler – muligvis oprindeligt tiltænkt som mødelokaler  – det var der nemlig også på samme etage.

Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker
Foto: Jens Fisker

Lige overfor hotellet, under Oakwood Residence, ligger Admiral’s Pub, der serverer Bangkoks bedste smørrebrød og bøfsandwich!


Selv uden status hos Hyatt fik jeg formidabel service og opgradering til hjørneværelse. 

Fordele
+beliggenhed nær shoppingcentrene Emporium og EmQuartier
+god seng
+swimmingpool i solen hele dagen
+billig måde at optjene nights/stays hos World of Hyatt

Ulemper

-lille værelse trods upgrade
-ringe morgenbuffet 

Konklusion
Bare et par minutters gang to af Bangkoks finere shoppingcentre (dem er der dog mange af) og BTS-station, og ligeledes i gåafstand til dusinvis af japanske restauranter, er beliggenheden nærmest optimal.

Det er dog nok det mindst pompøse Hyatt-hotel i Bangkok (der er fire i alt, Grand Hyatt, Park Hyatt og Hyatt Regency, samt dette), og det slog ikke benene væk under mig. 

Bedømmelse af opholdet:
Seng: 7
Værelsets indretning: 5
Hotellets faciliteter: 6
Personalets service: 8
Morgenmad/restaurant: 5
Valuta for pengene: 6

Artiklen er skrevet af Jens Fisker, som selv har betalt for sit ophold.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here