Norwegian Cruise Line åbner nye og historisk mange ruter

Foto: NCL

Krydstogtselskabet Norwegian Cruise Line (NCL) løfter nu sløret for krydstogtsprogrammet frem til sommeren 2024. Selskabet åbner flere nye og flere havnerige-ruter og samlet set udbydes det største antal krydstogter i rederiets historie.

Blandt nyhederne er Sendai (Ishinomaki) i Japan, Dutch Harbor i Alaska og La Romana i Den Dominikanske Republik.

Norwegian Cruise Line (NCL) afslører nu sit program frem til sommeren 2024, som bl.a. byder på flere nye spændende ruter og destinationer.        

Nye unikke ruter og hjemhavne

De nye og nyåbnede ruter stævner ud fra 35 afgangshavne over hele verden – inklusiv to nye hjemhavnsdestinationer; Haifa i Israel og La Romana i Den Dominikanske Republik.

Åbningen af ruterne er samtidig en lancering af NCL’s største krydstogtsprogram nogensinde. Og der skrives virksomhedshistorie, når Norwegian Epic får sin debut i Haifa, Israels største internationale havn, i november 2022, og derefter begiver sig ud på 11- og 12-dages sejladser på Middelhavet til og fra Haifa og Civitavecchia (Rom) i perioden fra 8. november og frem til 12. december 2023. På sin rute kommer skibet forbi smukke destinationer som Livorno (Firenze) og Napoli, Italien; Kusadasi og Istanbul, Tyrkiet; Piræus (Athen), Patmos og Rhodos, Grækenland; og Limassol, Cypern. Rejsen indbefatter desuden 17 timers havnetid i Ashdod i Israel, hvilket giver gæsterne tilstrækkelig tid til at opleve kosmopolitiske Tel Aviv samt en af ​verdens ældste byer, Jerusalem.

Havnerige krydstogter og nye anløbshavne

Er man på udkig efter havnerige-ruter, bliver Norwegian Sky det første skib, der (fra 8. januar 2024 til 22. april 2024) sejler ud på syv-dages krydstogter i det sydlige Caribien fra La Romana i Den Dominikanske Republik med en ny anløbshavn hver dag. Ruten gør NCL til det eneste større krydstogtselskab, der sejler i det sydlige Caribien uden havdage.

Derudover åbnes der for en 12-dages sejlads over Stillehavet med Norwegian Jewel fra den 10. april 2024 fra Tokyo til Seward i Alaska med stop i to af NCL’s andre nye anløbshavne – Sendai (Ishinomaki) i Japan og Dutch Harbor i Alaska. 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here