Norwegian anmoder om statshjælp

Foto: Københavns Lufthavn

Efter at den danske og svenske stat igår kastede en redningskrans til SAS – i form af statsgarantier – så anmoder Norwegian nu også om statshjælp for at overleve.

Umiddelbart efter, at det blev klart at de danske og svenske stater kom med en redningspakke til SAS (og i Sverige også til den øvrige luftfartsbranche) i form af statsgarantier, så flyselskabet kunne sikre sig likviditet til at komme gennem denne historiske krise, så udsendte Norwegian pressemeddelelser i både Danmark, Norge og Sverige, hvor de anmodede de tre stater om hjælp til at overleve.

I den danske pressemeddelelse skrev de bl.a.

“Nu er svenske og danske myndigheder kommet med en betydelig redningspakke til det svenske flyselskab SAS i form af likviditet, der gør det meget lettere for Norwegians største konkurrent at komme igennem denne krise” siger Norwegians koncernchef Jacob Schram.

“Norwegian er et flyselskab, der på samme måde som SAS har brug for hjælp fra myndighederne for at kunne sikre tusindvis af arbejdspladser, infrastruktur og værdiskabelse. I Danmark alene har vi næsten 1000 kolleger, der beflyver de mere end 60 ruter ud af lufthavne i hele Danmark. Vi er glade for de tiltag, som politikerne har gjort indtil nu for at afbøde de negative konsekvenser af corona, og vi håber, at der hurtigt kommer tilsvarende tiltag for Norwegian i form af en kreditfacilitet” siger Jacob Schram.

I Norge skrev Norwegian:

“Norwegian er et norske selskab, som trænger tilsvarende hjælp fra norske myndigheder for at kunne sikre norske arbejdspladser, infrastruktur og værdiskabning. Vi er glade for at regering og Storting har sagt, at de vil gøre alt som er nødvendigt for at redde norske selskaber og arbejdspladser gennem denne krise og vi håber nu at der hurtigt kommer tilsvarende tiltag for Norwegian i form af en kreditfacilitet”

Der er ingen tvivl om at situationen er alvorlig for alle flyselskaber – og i særdeleshed for Norwegian, som allerede i fredags appelerede om økonomisk hjælp fra myndighederne.

Norwegian var allerede inden Corona-krisen i en svær økonomisk situation.

I Sverige har regeringen afsat 5 mia. svenske kroner til at hjælpe luftfarten – i form af statsgarantier – heraf er de 1,5 mia kroner øremærket til SAS. I Danmark har vi endnu ikke hørt om en redningspakke, som skal hjælpe de øvrige flyselskaber – ligesom Norge heller ikke har meldt noget konkret ud.

Hvis luftfarten skal have en chance for at komme igennem denne historiske krise, så er det kritisk at regeringerne kommer på banen med brede og omfattende redningspakker meget hurtigt.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here