Kommentar: Luftfarten er en af de brancher, som både er ekstremt hårdt ramt af restriktioner, men også – langt hen ad vejen – er blevet syltet og overset af politikere. Og selvom Danmark er ved at genåbne nogle enkelte erhverv, så er luftfarten ikke nævnt med et ord i de nuværende planer. Hvor er den så nødvendige politiske plan for at genstarte luftfarten?
Mens frisører, små butikker, solcentre og mange andre forholdsvist enkelt kan åbne med et par dages varsel, så forholder tingene sig noget anderledes for luftfarten. Denne branche har brug for langsigtet planlægning og forberedelse for at kunne få gang i forretningen igen. Desværre tyder ikke meget på, at vores politikere har forstået vigtigheden i at lave en langsigtet plan for branchen.
I sidste uge fremlagte man i Storbritannien en langsigtet genåbningsplan. Her havde man bl.a. omtalt hvornår man forventede at det igen blev muligt for englænderne at rejse. Samme dag steg bookingtallene med over 300% hos easyJet.
En langsigtet plan er en ekstrem stor hjælp til luftfarten. Kunderne står egentligt klar til at bestille fremtidige rejser, men uforudsigelige restriktioner – og den larmende mangel på en fremtidig plan – gør at politikerne effektivt har fjernet al efterspørgsel. Men som vi så i Storbritannien, så kan der altså hurtigt komme penge i flyselskabernes kasser igen – hvis bare politikerne ikke modarbejder det. Så snart det igen bliver muligt at planlægge rejser, så mener mange eksperter at branchen står overfor en reel “ketchupeffekt”.
En branche der planlægger langsigtet
Lad mig forsøge at forklare hvorfor langsigtet planlægning er så ekstrem vigtig for luftfarten.
For det første, så er investeringen i milliarddyre fly noget som skal afdrages over mange år. Alene leveringstiden på et fly er oftest flere år. Når flyselskaber planlægger deres flyflåde, så er det med en horisont på 20 år.
Det er altså ikke bare at køre til brugtflyforhandleren og levere flyet tilbage, hvis man ikke længere har brug for det. Det koster enorme summer blot at have flyene stående på jorden. SAS alene har investeret et beløb der svarer til 2,5 Øresundsbro i nye fly – alene de seneste par år.
Da luftfarten er ekstremt kapitalkrævende, så er en stor del af forretningsmodellen, at flyselskaberne sælger flybilleterne længe før passagererne skal rejse. Det giver flyselskaberne en bedre likviditet når kunderne “låner” flyselskabet penge til driften. Dermed behøver flyselskaberne at låne færre penge andetsteds. Men nu er der ingen der forudbestiller rejser. Dermed bliver flyselskaberne ekstra hårdt ramt.
Ikke nok med at de stort set ingen forretning har da kunderne ikke kan rejse, men de sælger heller ikke flybilletter til om 3-6-12 måneder fordi ingen har fået en udmelding om hvornår vi kan rejse igen og hvordan det skal foregå med vaccinepas m.v. Dermed mister de også en stor del af deres likviditet, som i forvejen er hårdt presset af tilbagebetalinger af aflyste flybilletter m.v.
Begrænset hjælp til branchen
Luftfarten er en af de brancher, som er allerhårdest ramt af Corona-restriktioner. Hovedparten af forretningen er lukket med. Flere lande er kommet med hjælpepakker for at holde hånden under nogle af flyselskaberne, men langt fra alle har fået – og de fleste pakker blev udtænkt da man regnede med at branchen kunne genåbne i løbet af efteråret.
Nu er vi så et år inde i krisen og de fleste flyselskaber aner stadig ikke hvad der venter dem i de kommende måneder.
Meget tyder på at marts og april også bliver stort set uden rejser. Enkelte lande har indikeret at det så småt kan blive muligt at rejse i begrænset omfang i maj. Forhåbentligt med en noget større åbning i løbet af sommeren.
Men det hjælper bare ikke flyselskaberne når der ikke kommer klare udmeldinger. Naturligvis kan situationen altid ændre sig. Det har vi ligesom lært. Men nu har branchen ingenting at rette sig eller planlægge efter. Erfaringen har vist os, at politikere ofte kun giver få dages varsel for ændringer. Noget som bare ikke fungerer i luftfarten. Derfor er politikernes strategi direkte skadelig for branchen og de mange tusinde ansatte.
Ekstra udgifter
Samtidigt med alle restriktionerne, så er luftfarten blevet pålagt en masse ekstra arbejde. F.eks. i Danmark, hvor det er luftfartsselskabernes opgave at sørge for at alle rejsende har negativ Corona-test. En regel som blev placeret i luftfartslovgivningen – og dermed blev flyselskabernes problem. Reelt for at omgå grundloven, som ikke åbner for sådan et testkrav ved indrejse. Derfor blev det et krav for at komme med flyet og ikke for at rejse ind i landet.
Flyselskaberne har store udgifter til ekstra rengøring og nye rutiner – samtidigt med at de ingen indtægter har og pengene fosser ud af kassen.
Nu skal flyselskaberne, som flyver til Danmark, så også indberette passagerlister til de danske myndigheder. Endnu en ekstra arbejdsbyrde, som gør det dyrere at være flyselskab og stadig uden mulighed for indtægter.
Og mon ikke der kommer flere regler de skal overholde (og selv betale for) når verden begynder at åbne igen. At tjekke corona-pas, negative test etc. er ikke uden omkostninger for luftfarten.
Fra politikernes side har man forsøgt sig med nogle halvhjertede hjælpepakker, som nok har hjulpet lidt, men på ingen måde dækker det store tab de samme myndigheders rejserestriktioner har påført branchen. Og lang fra alle flyselskaber har fået hjælp, som passer til deres situation. Om det er manglende prioritering eller manglende viden om branchen skal jeg lade være usagt. Men faktum er at resultatet af hjælpepakkerne ikke har virket specielt godt i luftfartens situation.
Den bedste hjælp er en plan
Mens luftfarten også har brug for yderligere økonomisk hjælp til at komme igennem den forlængede krise, så er den bedste og mest effektive hjælp man kan give at komme med en langsigtet plan.
Meld nu ud hvornår det forventes, at verden forhåbentligt kan starte sin genåbning. Naturligvis kan man ikke hugge en dato i sten og alt kan ændres. Det forstår luftfarten og kunderne godt. Der findes nok ikke andre brancher, som er så vant til at omstille og tilpasse sig verdenssituationen som luftfarten. Men en plan kan give forbrugerne mod på at booke fremtidige rejser og dermed kan flyselskaberne begynde at få penge i kassen igen og opbygge likviditet. Men ligeså vigtigt, så kan de få en indikation af hvor efterspørgslen er og begynde at planlægge ruteprogrammer m.v.
Vi så tydeligt hvor effektivt det var i Storbritannien, men desværre så er der larmende fravær af lignende planer i resten af Skandinavien – og for den sags skyld det meste af verden.
Hverken Danmark eller Norge har meldt et eneste ord ud. I Sverige har enkelte indikeret, at man nok kan forvente at rejse – i et vist omfang – til sommer. Men kom nu med nogle datoer, hvor man forventer det kan ske.
EU-retningslinjer sat ud af spil
I Danmark har man fuldstændigt sat de normale rejsevejledninger ud af spil. Selv lande med meget lav eller næsten fraværende smitte fraråder man rejser til – helt uden at tage hensyn til den reelle situation. Man har bare lukket ned for alle rejser.
EU lavede ellers nogle fine retningslinjer i efteråret, men dem har den danske regering valgt at se helt bort fra. Ikke engang en dato for hvornår man forventer at gå tilbage til en reel bedømmelse af sikkerheden ved at rejse til forskellige lande kan vi få. Verden er bare blodrød.
Det kan luftfarten ikke bruge til noget som helst. Det er ikke blot passivt, men direkte skadeligt for den så vigtige luftfart.
Branchens medarbejdere lades i stikken
Luftfarten bidrager med et meget stort antal jobs over hele verden. I Danmark estimeres det at branchen bidrager med op i mod 5% af BNP – i direkte og indirekte form. Mange virksomheder er afhængige af flyforbindelser og muligheder for at fragte sine varer. Rigtigt mange virksomheder er afhængige af de kunder, som luftfarten transporterer til landet og ikke mindst er der titusindvis af jobs i virksomheder, som er underleverandører til branchen.
SAS har fyret 5.000 ansatte alene. Og der er ikke gode udsigter til at de kan komme tilbage i deres gamle jobs foreløbigt. Underleverandører har fyret, ansatte i butikker i lufthavnen er sendt hjem, bagagefolk er sendt hjem og hoteller, taxachauffører, restauranter m.v. er enten lukkede eller har ingen kunder.
Jeg forstår godt hvis disse titusindvis af ansatte er bitre over at de ikke engang kan få en indikation på, hvornår de har udsigt til at komme i job igen. Får de ikke det snart, så er der stor risiko for at de slet ikke kommer tilbage til deres jobs – til stor skade for branchen, som mister vigtig viden og erfaring fra disse folk.
Ansatte betaler prisen
I forvejen er de godt klar over, at de kan se frem til at betale prisen for krisen i mange år fremover – i form af lavere lønninger og forringede arbejdsvilkår. Vi har hørt masser af eksempler på ansatte, som er hjemsendt, degraderede, fyrede m.v. og som i lang tid fremover kan se frem til at miste flere hundredetusinde kroner i manglende indtægter. Dertil kommer så mindre pensionsindbetalinger, som koster dem på et senere tidspunkt. Samtidigt kan de så se offentligt ansatte få lønstigninger. Så ville jeg også være bitter. Det virker ikke som om at byrden med at vise samfundssind er ligeligt fordelt.
Det er ganske enkelt ikke anstændigt overfor så mange mennesker, at man ikke giver dem den mindste indikation på hvornår der kan være brug for deres arbejdskraft igen.
Som et absolut minimum burde man gøre som Storbritannien og melde en midlertidig plan ud, som luftfarten kan begynde at arbejde med og planlægge ud fra. Naturligvis kan den ændres, men det kan branchen godt regne ud og forholde sig til.
Politikerne har glemt luftfarten
Det er langt inde i overtiden for hvornår politikerne seriøst skal forholde sig til luftfarten. Vi har behov for en stærk luftfart i Skandinavien. Vi har behov for at holde hånden under de lokalt ansatte. Forsvinder de, så ved vi at hovedparten af produktionen bliver overtaget af udenlandske flyselskaber med ansatte fra lavtlønslande og ingen eller dårlige overenskomster. Det kan blive langt dyrere for samfundet på sigt.
Luftfarten er i forvejen en af de mest seriøse og dygtigste brancher til at omstille sig og tilpasse sig evigt ændrede regler. De har de gjort hver eneste dag siden branchens start. Det er en branche som er topprofessionelle når det gælder om at håndtere sikkerhed og procedurer.
Se bare på brancheforeningen IATA, som er langt foran stater og myndigheder når det gælder om at udvikle et digitalt vaccinepas. Det gik de nemlig igang med at forberede længe inden nogen stater havde tænkt på det. Men ikke desto mindre, så vælger mange lande at udvikle deres egne systemer fremfor at lade branchen løse denne udfordring. Noget den ganske sikkert kan gøre både bedre og billigere end nogen myndighed.
Luftfart ikke prioriteret
Det er ganske tydeligt at luftfarten ikke er særligt højt prioriteret blandt politikere. Hvorfor er svært at få øje på – specielt når man tager i betragtning hvor stor en del af økonomien branchen bidrager med.
Det kan godt være vi ikke kan genåbne for alle rejser lige nu, men som et absolut minimum bør vi få en plan for hvornår det – i bedste fald – kan ske. Det ville få kunderne til at starte med at planlægge fremtidige rejser og dermed hjælpe flyselskaberne økonomisk, men også med at planlægge kapaciteten til fremtiden.
En langsigtet plan ville være den bedste hjælp man kunne give luftfarten til at genetablere sig. Men desværre ser det ikke ud til at der er nogen særlig vilje hos politikerne. Forstå det den som kan.
