Plan for genåbning giver efterspørgsel på rejser

Foto: Københavns Lufthavn

Efterspørgslen på rejser har været stærkt reduceret det seneste år og rejserbranchen befinder sig dermed i en historisk krise. Men nu er der et lille lys for enden af tunnelen. Storbritanniens plan for genåbning har nemlig givet englænderne mod på at booke rejser igen.

I går fremlagde Storbritannien deres plan for hvordan de havde tænkt sig at genåbne landet. Og selvom der ikke er tale om en stor genåbning lige nu, så fik englænderne dog en langsigtet plan over hvornår de kunne forvente at de forskellige områder kunne genåbnes.

Ikke mindst udsigterne til igen at kunne rejse til sommer har fået efterspørgslen på flyrejser til at stikke i vejret.

EasyJet meddeler at de har set en øgning på over 300% i antallet af bookinger siden den engelske regering fremlagde deres plan igår.

I Storbritannien forventes det at det igen er muligt at rejse til udlandet fra d. 17. maj 2021. Vel at mærke hvis den øvrige genåbning går efter planen og smittetrykket er som forventet. Så nogen 100% garanti er det ikke, men både rejsebranchen og de rejsehungrende englændere har i det mindste fået en indikation på hvad de kan forvente – i modsætning til hvad vi f.eks. har i Danmark, Norge og Sverige, hvor alle stadig venter i uvished.

Alene på flybilletter har easyJet set en stigning i antallet af bookinger på 337% i forhold sidste uge og deres afdeling for pakkerejser har set en stigning på hele 630%.

Dermed kan vi altså konkludere, at kunderne er mere end villige til at booke fremtidige rejser igen, men blot bliver holdt tilbage p.g.a. den usikkerhed som de mange nuværende restriktioner giver.

En plan for fremtiden fra regeringerne vil altså uden tvivl skabe en enorm efterspørgsel, som kan være med til at holde hånden økonomisk under den lidende rejsebranche.

EasyJet siger at deres mest populære destinationer denne sommer er Malaga, Alicante, Mallorca, Faro og Kreta.

Hvornår vi i Skandinavien igen kan rejse er fortsat uvist. Hverken regeringerne i Danmark, Norge eller Sverige er kommet med nogle indikationer på hvornår vi igen kan rejse til udlandet. I Sverige har sundhedsmyndighederne dog indikeret, at der kan være en god chance for at rejse i Europa igen til sommer, men ingen har sat dato på hvornår og dermed afholder det også skandinavere fra at planlægge deres sommerferie og efterlader dem fortsat i usikkerhed.

Usikkerheden er uden tvivl on stor økonomisk byrde for flyselskaberne og resten af rejsebranchen, som befinder sig i historiens største krise.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here