Køb billigt klippekort til flyet

Foto: Juergen Lehle - Wikimedia - Creative Commons

Tidligere havde de fleste et klippekort i tegnebogen til toget eller bussen, men nu kan det blive fremtiden, at vi i stedet har det til flyet. Det Lufthansa-ejede, EuroWings, har netop introduceret et nyt produkt, hvor du kan rejse billigt, hvis du på forhånd køber et klippekort.

Det er ikke helt fremmed i Skandinavien, at det er muligt at købe et klippekort til flyet. Det produkt har SAS tilbudt i flere år, men det har primært været forbeholdt forretningsrejsende pga. den høje pris og den manglende mulighed for at bestille rejser på de billige billetklasser.

Hos SAS koster et 20 turs klippekort mellem f.eks. København og Aalborg kr. 17.650,- – men så bookes du også på C-klasse, som er den den dyreste og mest fleksible billetklasse. Samtidig får du EuroBonus-sølvkort når du bestiller klippekortet.

Men nu bliver det – i første omgang i Tyskland – meget billigere at købe et klippekort til flyet.

EuroWings har netop afsløret at de vil introducere tre forskellige klippekort på indenrigsrejser.

Skærmbillede 2017-03-09 kl. 09.16.59Her kan man købe helt ned til ti enkeltrejser for kun 499 euro (3.750 kroner) – altså kun 375 kroner pr. flyvning.

Den laveste pris gælder for studerende og prisen stiger til 699 euro for ikke-studerende (5.200 kroner) – altså 520 kroner pr. enkeltrejse.

For at få rejserne til den lave pris, så skal man forudbestille sine rejser mindst 21 dage i forvejen.

Har man ikke mulighed for at planlægge i god tid, så tilbyder EuroWings også et såkaldt Business Pass, som giver mulighed for at bestille kort før afgang. Så er prisen dog i stedet 1.499 euro (11.142,- kroner) for 10 enkeltrejser.

Hos EuroWings er der altså også mulighed for at vælge klippekort til billigere rejser, mens man hos SAS blot kan vælge de dyrere og mere fleksible billetklasser.

Sammenligner man prisen på de dyrere klippekort, så er prisen hos SAS dog ganske konkurrencedygtig.

Eksempel på SAS Travel Pass mellem København og Aalborg.
Eksempel på SAS Travel Pass mellem København og Aalborg.

Her koster det 17.650 kroner for 20 enkeltrejser (kr. 883,- pr. rejse), mens det hos EuroWings koster 1.115 kroner pr. rejse på den mest fleksible løsning.

De mere prisbevidste har dog flere muligheder hos EuroWings, hvor prisen for studerende er 375 kroner pr. enkeltrejse og 520 kroner for ikke-studerende.

Nu kan disse produkter dog ikke sammenlignes direkte da klippekortene gælder forskellige markeder og ruter, men det er en interessant udvikling vi nu ser fra EuroWings, som muligvis kan sprede sig til andre flyselskaber og markeder.

Klippekort med billige flybilletter er absolut et spændende produkt, som vi gerne ser introduceret hos flyselskaber med flere skandinaviske ruter.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here