KLM er begyndt at installere WiFi på en række af deres Boeing 737-fly. Allerede nu har de første af selskabets Boeing 737-800 fly fået installere WiFi, som gør at passagerer kan benytte sig af trådløst internet på visse europæiske flyvninger.
KLM samarbejder med det amerikanske selskab Viasat, som vil stå for den nødvendige teknologi. Viasats WiFi-udstyr vil blive installeret på ialt 18 Boeing 737-800 fly. Efter planen skal alle 18 fly have fået installeret WiFi i løbet af dette år.
Det er også Viasat, som står for WiFi ombord på SAS kortrutefly, så du kender sikkert systemet her fra. Viasats internetservice kan tilbyde høje hastigheder, som også giver mulighed for at stream film ombord på flyet.
Læs også: Vi tester SAS nye superhurtige internet
“KLM fortsætter med at investere i ombordproduktet, så vi fortsat kan møde vore kunders forventeninger og komme ud af pandemien stærkere end nogensinde. WiFi ombord er en vigtig service, som kunderne ønsker at benytte sig af under hele flyvningen. KLM’s internettjeneste er allerede i brug på vores langdistance-flyvninger. Gennem vores partnerskab med Viasat, så sikrer vi at vores kunder kan benytte internet også på de europæsiske flyvninger.” Siger Boet Kreiken, EVP Customer Experience hos KLM.
Gratis beskedtjeneste
Internetforbindelsen ombord hos KLM går via Viasats europæiske satellittjeneste. Ombord vil KLM tilbyde tre forskellige internetpakker: Messaging, Surf og Stream.
tMessaging vil lade passagererne sende og modtage beskeder via WhatsApp, Facebook Messenger, WeChat etc. gratis. dem der vil bruge mere data kan betale for tjenesterne Surf eller Stream.
Her kan man vælge den pakke man synes passer behovet bedst.
Surf give båndbredde nok til at læse artikler, surfe eller shoppe online, mens man skal vælge Stream for at få båndbredde nok til at stream film og tv.
Man køber disse pakker via KLM Portal
KLM Portal – Større fleksibilitet og kontrol over rejsen
KLM Portal giver ikke bare adgang til internettet, men kan også bruges til opgraderinger af videre forbindelser eller returrejser, man kan følge med på evt. forsinkelser og aflysninger samt bruge tjenester fra KLM’s partnere, som f.eks. at købe udflugter m.v. Dette giver passagererne større fleksibilitet og bedre kontrol over rejsen.
Hvis en passager har risiko for ikke at nå sin videre forbindelse, så kan man ombooke billetten til en senere afgang via portalen. En Economy passager, som ønsker at flyve i Economy Comfort på returrejsen kan også opgradere via portalen, hvis der er ledig plads.
I denne podcast taler vi med vice præsidenten for leverandøren, Viasat Inc., – Don Buchman – som går lidt mere i detaljer med det tekniske omkring den nye højhastighedsløsning, som giver passagererne en langt hurtigere internetforbindelse på flyet end tidligere. Det er også denne løsning KLM har valgt til sine fly.