Katastrofal november for Norwegian

Foto: Københavns Lufthavn

Det er triste tal flyselskaberne præsenterer for efterårets rejseefterspørgsel. Norwegian transporterede i november 95% færre passagerer end sidste år. Men der er et lille lystpunkt forude.

Norwegian har netop frigivet trafiktal for november måned og det er triste sager.

Kun 124.481 passagerer fløj med flyselskabet i november måned. Det er 95% færre end i samme periode sidste år.

Kapaciteten faldt i samme periode med 96%.

Ombord på flyene var der god plads til passagerer da kun 44% af sæderne var optaget – det er en reduktion på 39% procentpoint i forhold til november 2019.

“Pandemien fortsætter med at have en negativ indvirkning på vores drift. Med rejserestriktioner i hele Europa er efterspørgslen ekstremt lav. Der er imidlertid en meget god nyhed for luftfarten, at der snak vil komme vacciner og vi skal deltage i konkurrencen om kunderne når muligheden for at rejse vender tilbage” siger koncernchef i Norwegian, Jacob Schram.

Han fortsætter:

“Vores mål er få få et finansielt stærkt og konkurrencedygtigt flyselskab på plads – med en ny finansiel struktur, en tilpasset flådestørrelse og et forbedret tilbud til vores kunder”

Norwegian har netop lagt sommerprogrammet ud til salg og ser positive tendenser. Flyselskabet mener det er tydeligt at folk er begyndt at tænke på sommerferien.

Samtidigt ser Norweigan en efterspørgsel på rejser i julen, hvilket har resulteret i at de har sat 62 ekstra afgange op.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here