IATA er bekymrede for Brexits indflydelse på afviklingen af flytrafik

Der er stadig mange uafklarede områder når det gælder Brexit. Afviklingen af flytrafik og aftaler omkring dette er et af de områder, som ingen rigtigt ved hvordan kommer til at tage sig ud. Nu advarer IATA mod Brexits indflydelse på flytrafikken og usikkerheden omkring dette og opfordrer til en hurtig aftale.

IATA – The International Air Transport Association – har netop udsendt en advarsel, hvor de er bekymrede for den fremtidige afviklingen af flytrafik efter Brexit. Manglende aftaler og usikkerheden omkring, hvor flyselskaber kan afvikle flyruter og myndighedernes håndtering af sikkerheden er til stor bekymring for flybranchen.

IATA opfordrer derfor Storbritanien og EU til at finde en hurtig løsning, som kan skabe sikkerhed for flypassagererne og flyselskaberne – efter 1. april 2019 – hvis det ikke lykkedes de to parter at indgå en aftale om Storbritaniens udtræden af EU.

Områder, som IATA er bekymrede for er:

  • Air Service Agreements
  • Safety Framework (EASA)
  • Aviation Security
  • Border Management
  • Air Traffic Management

Listen er ganske kort, men IATA understreger at hvert af disse områder kræver et enormt arbejde for at sikre aftaler omkring. Iflg. IATA er tidshorisonten alt for kort og de har svært ved at se hvordan man skal nå at sikre aftaler om dette indenfor tidshorisonten.

IATA understreger også at deres udtalelse ikke skal ses som politisk, men udelukkende for at sikre at flyselskaberne problemfrit kan fortsætte med at transportere passagerer og fragt.

IATA opfordrer til at Storbritanien forbliver i EASA for at sikre aftaler om f.eks. sikkerhedsspørgsmål.

Mangelen på aftaler om fremtiden skaber usikkerhed i luftfarten og IATA opfordrer politikerne til i det mindste af sikre midlertidige aftaler, så flytrafikken kan fortsætte uhindret. Hvis dette ikke sker, så forudsiger de at der kan blive kaos i luftrummet. Det vil blive svært for flyselskaberne at vide om de kan fortsætte operationerne som hidtil når det gælder sikkerhedsspørgsmål, pilotlicenser, regler for reservedele m.v. og tidshorisonten er kort.

Selvom der stadig er mulighed for at sikre aftaler om fremtiden, så er IATA yderst bekymrede. Med kun fem måneder tilbage af de nuværende aftaler, så frygter de kaos, hvis det ikke sker snart.

IATA repræsenterer omkring 290 flyselskaber, som dækker omkring 82% af verdens flytrafik.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here