Guide: Alternativer til at søge bonusrejser for EuroBonus-medlemmer

SAS Airbus A320neo. Foto: SAS

SAS har for tiden lukket for adgangen til deres onlinesøgning af Star Alliance bonusrejser, hvilket skaber store problemer for de mange EuroBonus-medlemmer, som har vouchers eller point der udløber snart. Her giver vi dig en guide til hvordan du stadig kan søge efter ledige bonusrejser på andre hjemmesider end SAS.

Som vi skrev om tidligere idag, så har SAS ikke umiddelbart nogen dato for hvornår de igen åbner for deres Star Alliance søgeværktøj på hjemmesiden. Indtil videre så er kunderne henvist til at ringe til kundeservice for at booke, hvilket kan være meget besværligt når man ikke ved hvornår der er ledige pladser.

Det kan være en stor udfordring at finde ledige pladser. Heldigvis er der alternativer til at benytte SAS hjemmeside.

Her giver vi dig en guide.

Søg på alternative hjemmeside

Hvis du er ved at gå lidt i panik over ikke kan kunne bruge dine bonuspoint og vouchers, så er der fortsat gode alternativer til SAS nu nedlukkede Star Alliance søgeværktøj.

United Airlines

Du kan f.eks. bruge Star Alliance-partneren, United Airlines, hjemmeside og søge efter ledige bonusrejser der. På United’s hjemmeside er det kun de såkaldte “Saver Awards” som normalt kan bookes via EuroBonus, så vær opmærksom på det når du søger.

Husk at klikke på “Book with miles”

United arbejder med flere forskellige kategorier af bonusrejser. Det er altså ikke alle som kan bookes via EuroBonus.

Normalt vil kategorierne “Economy (lowest award), Business Saver Award og First Saver Award kunne bookes via SAS, mens de andre kategorier ikke er tilgængelige for EuroBonus-medlemmer.

Vær også opmærksom på at antallet af point og skatter, som rejsen koster er iht. de gældende regler hos EuroBonus og ikke dem som United opgiver på deres hjemmeside. Du kan udelukkende bruge United.com til at se om der er ledige bonusrejser – ikke hvor meget rejsen koster i point og skatter.

Vi har også flere gange oplevet at nogle rejser, som står som ledige hos United.com ikke kan ses af SAS EuroBonus, men uanset er en søgning via United en god rettesnor til at finde ledige pladser – selvom det ikke er nogen 100% garanti for at de er tilgængelige.

Hvis SAS kundeservice har svært ved at finde de ønskede rejser, så bed dem evt. om at søge hver flyvning enkeltvis. Det løser nogle gange det problem.

Award Fares (månedligt abbonnement)

Vil du søge lidt mere avanceret og oprettet overvågning på om der dukker ledige bonusrejser op, så kan du også bruge hjemmesiden Awardfares.com. Denne service koster dog et månedligt gebyr at bruge.

Awardfares giver dig et godt overblik over hvilke datoer som har ledige pladser i de forskellige klasser. Det kan dog godt tage lidt tid at blive vant til hvordan hjemmesiden virker.

En anden fordel med Awardfares er at man kan oprette alarmer, så man får besked hvis der dukker ledige pladser op på de datoer man ønsker at rejse. Det kan give dig et forspring overfor andre bonusjægere, som måske jagter de samme pladser.

Award Hacks

Hvis du udelukkende vil bruge dine bonuspoint hos SAS, så kan du stadig søge dem på SAS egen hjemmeside. Men der findes også den gratis hjemmeside, Award Hacks, som giver dig et endnu bedre overblik over ledige plader. Bl.a. sammensætter de en liste over alle ledige pladser på Business Class på SAS langruterne. En virkelig god hjælp når man skal lede blandt de forholdsvis få ledige pladser.

Awardhack.se

Du kan også registrere dig på Award Hacks og lave overvågning på ruter og datoer.

ChatFlights (gebyr)

En anden mulighed er at benytte ChatFlights til at finde og booke bonusrejser for dig. Det koster et gebyr, men så slipper du til gengæld selv for at gøre arbejdet.

ChatFlights har eksperter med stor erfaring i at finde ledig bonusrejser og de laver alt de hårde arbejde for dig.

De arbejder med en no cure-no pay model, så du betaler kun hvis du ender med at booke.

Find deres app og start en chat med dem.

Ring for at bestille

For at bestille bonusrejser via EuroBonus, så skal du dog stadig bruge SAS hjemmesiden, hvis rejsen er med SAS eller ringe til kundeservice hvis rejsen er med Star Alliance.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here