Fnates Hjørne: Kvindedagen

Da jeg sad og skrev dette var det kvindedag. Kvindedag… jeg har ikke nogen dag bortset fra fødselsdag. 

Jeg har selvfølgelig ikke noget imod kvinder. Pappa er meget entusiatisk med kvinder. Selv var jeg også meget positivt indstillet i begyndelsen.

Det ville være praktisk at have nogen hos os, som kunne bage kager til os. Måske rydde op i min skuffe en gang imellem (den er ikke helt 100% opryddet). Og tjah.. sådan generelt give mig lidt opmærksomhed. Klø mig lidt på ryggen og sådan…

2012-09-04 11.47.07Relativt opryddeligt i dag, men nu havde jeg også lige ryddet op selv. 

Jeg havde faktisk set for mig, at der ville være dobbelt så meget opmærksomhed i hverdagen og betydeligt mere kage end jeg plejer at få.

Men hvad var det så der skete da der pludseligt kom sådan en kvindeting ind i huset. BARE ELENDIGHED. Ingen kage. Aldrig. Hun bagte aldrig kage.

«Hvad pointen med en kvinde, hvis hun ikke bager kage, PAPPA???” 

Jeg forsøgte virkeligt at tale Pappa til fornuft, men han var ikke enig. Og jeg fik heller ikke mere opmærksomhed. Jeg fik faktisk mindre. Det blev til hele dage i skuffen og når denne kvinde ville lege med mig, så sagde hun: “Fnate, løb og gem dig. Så tæller jeg til 10 og begynder at lede”.

Jeg er godt nok rigtig god til at gemme mig, men der gik 3 dage før Pappa tilfældigvis fandt mig oppe i et kaffefilter i et skab.

Hun lærte mig at klatre op i en Yukkapalme, men ikke at klatre ned.

Upraktisk.

Så jeg forstår ikke hvorfor kvinder skal markeres med sådan en dag. Sådan i udgangspunktet.

Men jo mere jeg læser, desto mere forstår jeg at kvindedagen handler om at kvinder slås for retten til ikke at gøre ting vanskelige for mig – eller at omgive sig med Pappaer.

Tværtimod vil de sidde for sig selv og pusle alene.

Og så ser jeg noget fornuftigt i det. Det gør jeg.

Men de er uanset meget irriterende. Meget, meget irriterende.

2013-11-16 16.36.48Det er 60 dage siden jeg sidst fløj til Amerika.

På lørdag skal jeg ud at flyve BA igjen. Til Fnat Angeles. Tror det bliver godt..

Fnate, Out

_________________________________________

Vil du læse mere fra vores ven Fnate, så finder du alle hans artikler i Fnates Hjørne, som du kommer til ved at klikke på dette link. Ellers kan du læse han egen blog på fnate.blogg.no

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here